Julecafé i Oasen

Lørdag 2. december 2017 kl. 15:00

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Julecafé i Oasen
Nu nærmer sig den søde juletid med al sin voldsomme trængsel og alarm. Oasen holder sin julecafé lørdag den 9. december kl. 10 til 14.

Med en duft af gran, og hvor der i mange hjem begynder at lugte brunt og brændt, mens engle dale ned i skjul, og den kære kæle- og skødehund skam også skal mærke, at det er jul… og så skal der naturligvis igen i år afholdes julecafé i Oasen.

I samarbejde med Grøndalscentret vil hele området være klar til at modtage de forhåbentlig mange julecafégæster.

Og traditionen tro har mange frivillige og kreative hænder gennem den sidste tid været i fuldt sving i håndarbejdet med at skabe en masse yndige og smukke juledekorationer, gaveidéer og andre pynteting til små priser. Alt sammen i naturmaterialer. Og for en sikkerheds skyld er de elektriske julelys nu ledpærer.
Som et ekstra indslag vil der være stillet Erindringskasser frem fyldt med udstillingsting og sager fra de gode, gamle dage, dengang da bedstefar var en lille pige! Det skal nok være noget, der vil sætte gang i minderne.

Der vil være julesalg i fællesstuen, mens der i det store fælleslokale vil være café, for når der skal skabes en god og hyggelig stemning, skal der naturligvis også altid være noget lækkert at putte munden. Derfor kan man også købe hjemmelavede boller og lagkage, samt kaffe og the for kun 20,- kr.

Overskudet fra julesalget vil gå til at leje en handicapbus til sommerudflugten, så alle har mulighed for at komme med. Så der er et rigtig godt formål at støtte, når Oasen holder sin årlige julecafé lørdag den 9. december kl. 10 til 14.

Alle er velkommen til julecaféen, som afholdes på Grøndalsvej nr. 8.


© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Tænk anti-inflammatorisk og bliv glad
- Svensk trubadur besøger Haslev Kirke
- Super søndag i Faxe-hallen
- Cykelhandler, kørelærer og et tårn modtog priser
- Nøddebo Præstegård - med Stevns Friluftsscene
- Jernbaneoverkørslen i Haslev lukker
- Alle mennesker er noget værd - så hjælp Kirkens Korshær...
- Klovnen Tulle inviterer trængte familier til julehygge
- Kunstklubben Faxe i nissehumør
- Gud hvor det swinger i Smerup Kirke
- Vi er ikke til at blive fri for...
- Verdens Gang: Det er ikke let, Skat
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst