Vandplanlægning og spildevand. Spørgsmål til Ivan Lilleng

Mandag 20. november 2017 kl. 09:16

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Vandplanlægning og spildevand. Spørgsmål til Ivan Lilleng
Indlæg af:
Fl. Duus Mathiesen
Møllevej 54
Kongsted


Efter i aftes at have fulgt Ivan Lillengs pinlige selviscenesættelse og selvrosende indlæg på Byrådsmødet finder jeg det relevant at oplyse om følgende.

Allerførst - jeg er selv personligt af den klare grundopfattelse, at vi alle skal passe på naturen og miljøet. Ingen diskussion om det! Det er min grundholdning.

Men som jeg flere gange har forsøgt i avisen at få svar på fra Ivan Lilleng og andre ansvarlige politikere, så skal dette også ske i respekt for gældende lovgivning - og gældende lovgivning er ikke i Danmark generelt skadelig for miljøet!

Ivan Lilleng og andre har så en egen fortolkning af lovgrundlaget og det må jeg i dag reelt opfatte som politisk funderet og derfor er det jo selvsagt vanskeligt at
diskutere objektivt.

Det der imidlertid som ejendomsskatteyder i Faxe Kommune har slået mig er de mange sager, der har været i Ivan Lillengs formandsperiode for Teknik- og Miljøudvalget i Faxe Kommune.

Lad mig blot nævne de store sager: Pylon sagen, Eco Valley, Gefion, skovsagen Kongsted, flere tabte sager i Miljøankenævnet og senest Ankestyrelsen.

Men der er givetvis mere på vej: I øjeblikket ude af fokus i forhold til den aktuelle valgkamp kører der en meget intensiv vandressourceplanlægning, som også vedrører Faxe Kommune og dermed også det udvalg, som Ivan Lilleng har formandsansvar for.

Jeg er selv som medlem af Dansk Skovforening involveret i arbejdet dels som medlem af det overordnede Vandråd for Østersøen; men også lokalt for Faxe Kommune i det af kommunen etablerede Faxe vandløbsråd.

Herigennem har jeg det sidste halve års tid fået et rigtig godt indtryk af hvorledes de mange forskellige kommuner i Sydsjælland og Lolland- Falster arbejder med sagerne.

Til konkret belysning af hvorledes andre bedømmer Faxe Kommune og dermed den administration Ivan Lilleng har formandsansvar for, vil jeg af hensyn til objektiviteten referere følgende erklæring udstedt af formanden for Vandråd Østersøen, jf. det offentligt tilgængelige referat:

På et afsluttende møde den 14. november 2017 har formanden for Vandråd Østersøen (som er tilknyttet Det Konservative Folkeparti) udtalt følgende: citat:

Formanden gav udtryk for,citat:.... at arbejdet i Vandrådet for Østersøen generelt havde været en positiv oplevelse og var forløbet i et konstruktivt samspil med de deltagende parter (kommuner og organisationer).

Men formanden udtalte tillige følgende forbehold, citat:.. tilkendegav dog kritik og utilfredshed med, at Faxe Kommune ikke har set sig i stand til at følge den samme proces og tidsramme, som de øvrige kommuner og i løbende dialog bidraget med materiale til vandrådsarbejdet.

Disse var ordene og det må siges at være ret så markant en udtalelse fra politisk hold.

Perspektivet i dette her er, at alt materiale fra vandrådets arbejde i form af en rapport skal afleveres til Miljø-og Fødevareministeriet og politikerne på Christiansborg.

Personligt synes jeg det er ærgerligt, at Faxe Kommune i rapporteringen omtales på denne måde.

Mit spørgsmål er herefter mon ikke det var på tide, at der blev indledt en mere åben debat om borgernes og lodsejernes rolle.

Der er da forhåbentlig enighed om, at kommunen og dens forvaltning skal være til rådighed, være åben for dialog og og lytte til borgerne og ikke det modsatte, som det desværre er sket for mange gange i den forløbne periode med Ivan Lilleng som konservativ formand for det vigtige Teknik- og Miljøudvalg.

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Kommentarer til artiklen:
Miljøet det er godt . men hvad med det man se ude ved genbrugspladsen i Haslev der er en autoophug der løber olie ned af vejen?
hans, 25-11-2017 10:16:24


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Skal Faxe Kommune eje oversøiske aktier?
- Bus 630R fortsætter uændret i 2019
- Stødende, Haslev, Faxe og lysende standere
- Åbent brev til borgmester og kommunaldirektør
- Hvad skal der ske med rute 630R fra Faxe Ladeplads?
- To akutpladser står ikke mål med udfordringen
- Ungdomsråd - ja tak
- I strid med egne regler
- Alle gode gange tre...
- Kære borgere i Faxe by og Faxe Ladeplads
- Om seniorbofællesskab
- Er Dalby bare et hul i jorden?
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst