En times byrådsdebat på grund af tallet 2018

Onsdag 15. marts 2017 kl. 13:29

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

En times byrådsdebat på grund af tallet 2018
Der var en del tilhører til byrådsmødet - de fleste pga vedtagelse af spildevandsplanen

Byrådsmøde tirsdag den 14. marts: Nogle gange er det helt små ting, der giver anledning til debat i byrådssalen. Sådan var det på aftenens byrådsmøde. Her var det „2018“ der skilte vandene.

et handlede om skolestrukturen og den forhadte prikkerunde - altså hvor enkelte børn risikerede at få et prik, der betød at vedkommende måtte skifte til en anden skole. Altsammen for at få antallet af børn i hver klasse til at gå op i en højere enhed.

Da skolestrukturen blev vedtaget gjaldt prikkerunderne for dem der starter i 0. klasse og ved 7. klasse. 0. klasses prikkerunde er blevet afskaffet, og nu kom man så til 7. klasse.

Her var uddannelsesudvalget helt enige om at droppe prikkerunden og sikre at alle elever kan blive på den skole de nu en gang går i, og ikke risikere at skulle flytte til en skole i en anden by, selv om det koster kommunen penge, da der må oprettes ekstra klasser.

Men enigheden ophørte ved 2018 - Borgerlisten og Dansk Folkeparti, der altid har været imod den nuværende skolestruktur, ville gøre ordningen permanent. Det ville flertallet ikke - de ønskede evaluering i 2018. Og sådan blev det. Det besluttede flertallet.

Debatten tog en god times tid, hvor ikke mindst Borgerlisten kaldte det en glædens dag, fordi prikkerunderne blev afskaffet. Og mon ikke de kan bevare glæden, selv om det skal evalueres igen til næste år?

Noget tyder i hvert fald på at prikkerunderne endegyldigt er slut i Faxe Kommune. Ingen partier bryder sig om ordningen, men det er altså først nu der er samlet flertal for afskaffelse af prikkerunderne.

Spildevandsplan
Endnu en sag der tog lang tid at debattere var Spildevandsplanen 2016-2021. Debatten startede allerede under spørgetiden, hvor en borger kaldte det ulovligt, hvis byrådet vedtog planen.

I den offentlige debat kan man få fornemmelsen af at spildevandsplanen kun handler om rensning af spildevand ude på landet - eller i det åbne land, som det kaldes.

Men sådan forholder det sig ikke. Der er tale om en plan for spildevand overalt - også i byerne. Og netop i byerne skal spildevand adskilles fra regnvand, og flere steder er arbejdet i fuld gang, andre steder er det gennemført.

Under debatten var det især Eli Jacobi Nielsen fra Dansk Folkeparti der talte. Meget længe. Så lang tid at borgmesteren måtte bede ham om snart at afslutte sit indlæg.

Eli Jacobi Nielsen havde stillet ændringsforslag der, kort fortalt, handlede om at sagen skulle sendes tilbage til Teknik- og miljøudvalget til fornyet drøftelse. Dette fordi han ønskede at ingen ejendomme i det åbne land pålægges spildevandsrensning før det er bevist at der forurenes til et vandløb.

Og at der kun sættes ind overfor ejendomme i det åbne land hvor det ved målinger i recipienten er dokumenteret at det umiddelbart nedstrømsliggende vandområde er forurenet af spildevand i et omfang der gør at det i vandplanen fastsatte miljømål ikke er opfyldt.

DF’s forslag blev støttet af Venstre, mens de øvrige partier ikke kunne støtte det. Det blev derfor nedstemt, og da man herefter skulle stemme om spildevandsplanen stemte Venstre for planen, undtagen Jørgen Egede Johannessen og Knud Green der undlod at stemme.

Spildevandsplanen blev dermed vedtaget med stemmer fra Borgerlisten, Socialdemokratiet, SF, Konservative, Enhedslisten og det meste af Venstre. Kun Dansk Folkeparti stemte imod.

Haveaffaldsplads
Karise får en haveaffaldsplads der opføres af AffaldPlus. Den kommer til at ligge på hjørnet af Dalbyvej og Dalbyvej - og nej, der er ikke tale om en skrivefejl - der er faktisk to veje med samme navn i Karise.

Køkkener på plejehjem
Borgerlisten må være godt tilfredse efter tirsdagens byrådsmøde. Der var i hvert fald hele to sager som de betegnede som en glædens dag. Afskaffelse af prikkerunder på skolerne var den ene - den anden var om køkkener på plejehjemmene.

Mange husker sikkert at Borgerlistens tidligere byrådsmedlem Jens Jørgen Balle Knudsen utallige gange har talt meget længe og meget varmt for at der skal være et rigtigt køkken på ethvert plejehjem.

Men kommunens økonomi gjorde, at byrådet lukkede produktionskøkkenerne på alle plejehjem. Det laves der nu om på. Alle plejehjem skal have deres eget køkken der laver man fra bunden, undtagen Grøndalscenteret der fortsat skal have mad fra Frederiksgade.

Det er en pulje Regeringen har stillet til rådighed der gør det muligt at genetablere køkkenerne. Udgiften for kommunen bliver kun godt 200.000 kr. om året.

Samtlige byrådsmedlemmer støttede forslaget - så nu er der kun at vente på at regeringen giver Faxe en andel af puljen.

Kvalitetsrapport
Der er fornylig blevet offentliggjort en kvalitetsrapport for kommunens skoler for skoleåret 2015/2016.

Rapporten viser at folkeskolerne ikke opfylder forventningerne på karakterområdet. Specielt var Enhedslisten ked af at mange flere elever i Faxe, sammenlignet med landsgennemsnittet, ikke opnår karakteren 2 efter afgangseksamen i 9. klasse.

Og det er katastrofalt idet netop karakteren 2 er et minimumskrav til håndværksmæssige uddannelser.

Alle var enige om at det ikke er godt nok, og at noget må gøres for at højne standarden. Uddannelsesudvalget har netop været i Finland, og fra flere byrådspolitikere lød det, at man her fik mange gode ideer til fremtidens skole i Faxe, og at udvalget arbejder videre med ideerne.

Tekst og foto: Torkild Svane Kraft

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Kommentarer til artiklen:
Var der selv...
Det er åbenbart en meget høj aller det byråd efter hånden består af.
Der bliver hugget til elever i skolen og uden tvivl om at alle i byrådet bor i parsel hus med kloak.
Rigtig god grund til at stemme i år der trænger meget til nyt blod i Faxe byråd.

Frank Rasmussen , 15-03-2017 20:49:08


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Sommersang på Møllegården vender tilbage
- Det drypper godt til træskulpturen
- Haslev Tennisklub melder om succes på Tennissportens Dag
- Familie og Samfund genåbner lige udenfor kommunegrænsen
- Nu er der isvogn ved Faxe Vandrerhjem
- Fællessang Karise - Maria B. Høyer synger for
- Paraplyen går rent...
- Roklubben Viking hejste standeren i stilhed
- Danmark Rundt i stedet for en cykeltur til Paris
- Fodhuset - ny klinik i Faxe Sundhedscenter
- Faxe Tennisklub fik flere nye medlemmer
- Grønt image blegner i Karise
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst