MSG elever hjælper børnehaveforældre til højtlæsning

Tirsdag 31. januar 2017 kl. 10:00

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

MSG elever hjælper børnehaveforældre til højtlæsning
Maria, Frederik, Nikolaj og Miamaja, som alle læser på Haslev Gymnasium, har sammen med de øvrige fra MSG Akademy udviklet Læse-legegruppe konceptet, som nu indføres i Bengerds Børnehus i Ringsted.Tekst&foto: Charlotte Thaysen

Elever fra MSG Academy har udarbejdet konceptet Læse-legegrupper, som skal få forældre til børnehavebørn til at læse flere bøger for børnene. Konceptet består af bøger, læse-legegrupper på 4 børn, en app, et lille skuespil, kasketter og et klistermærkhæfte. Det indføres nu på en institution i Ringsted.


Hvordan kan vi gøre det mere attraktivt og spændende for børn og deres forældre at læse (mere) sammen? Sådan lød en konkurrence fra Ringsted Erhvervsforum til uddannelsesinstitutioner i Ringsted kommune.

Eleverne fra Midtsjællands Gymnasiums MSG Academy, som omfatter elever fra både Haslev og Ringsted gymnasium, var rundt og interviewe børn, forældre, pædagoger, bibliotekarer osv, og i løbet af blot en uges arbejde med projektet kom de frem til at Læse-legegrupper var deres bud.

Og det koncept blev godt modtaget - så godt at det vandt Ringsted Erhvervsforums konkurrence. Nu bliver elevernes koncept indført på institutionen Bengerds Børnehus i Ringsted.

-Det skulle ikke være en løftet pegefinger, så mister man motivationen.

- Vi ville have, at det er børnene, der kommer og siger til forældrene, at de vil have læst højt, fortæller Miamaja Sichlau Nielsen, som går i 2. g på Haslev Gymnasium.

-Det skulle ikke være en løftet pegefinger, så mister man motivationen, fortæller Maria Mayland Nielsen, som ligeledes går i 2. g i Haslev.

Eleverne ønskede at lave et forslag, der gør det sjovt for børnene, og sådan kom de frem til at det skulle være læsegrupper, så børnene læser de samme bøger derhjemme, og så leger historierne ind i børnehaven, med støtte fra pædagogerne.

Vi ville også have forældrene med, fortæller Nikolaj Nellemose og Frederik Kopranen, som begge går på 2. HF ligeledes i Has­lev.
De unge uddyber, at mange forældre pga en travl hverdag, sproglige vanskeligheder osv ikke får læst for børnene.

De børn, der har fået læst højt, får et bedre ordforråd og klarer sig generelt bedre både i uddannelse, jobmæssigt, indkomstmæssigt osv. Så projektet skal være med til at bryde den sociale arv, fortæller de unge samstemmende.

I MSG Academys koncept er der udvalgt 10 forskellige bøger, og børnene inddeles så i læsegrupper af 4 børn.

Børnehaven starter med at holde et infomøde om konceptet, og hver gruppe à 4 får så den samme bogpakke med bog, kasketter og klistermærkerbog med hjem. Bøgerne kan være Peter Pedal eller en bog om Dinosaurer.

Konceptet er simpelt, så forældrene kun behøver at læse 2x10 minutter om ugen for barnet.

Børnenes forældre læser så i løbet af den næste måned bogen højt derhjemme, og i børnehaven følger pædagogerne op ved at tale om bogen, og støtte op om at børnene i hver gruppe »leger« den bog de alle 4 læser på. Konceptet er simpelt, så forældrene kun behøver at læse 2x10 minutter om ugen for barnet.

Til konceptet hører også en app der bl.a. består af en oplæsning af bøgerne, en kalender til forældrene, så de selv kan sætte remindere med bedste tidspunkt at få læst, et vendespil med ord fra den bog man er i gang med, og introduktion til konceptet på forskellige sprog.

Når man har appen, har man altid bogen ved hånden, hvis man fx sidder i bussen, eller er i sommerhus og har glemt bogen.

Samtidig har man en læsegruppe med de 4 børn, som så skiftes til at komme med hinanden hjem, hvor de kan lege bogens emnesammen, og få snakket om bøgerne.

Hver måned laver børnene et skuespil om månedens bog og forældrene inviteres så til hyggeaften, hvor børnene viser deres lille skuespil.

Eleverne fra MSG Academy har lavet et budget, som viser, at det hele skulle kunne lade sig gøre for ca. 20.400 kr.
Eleverne har nemlig fået lovning på at HTX, som har en game design linje, gerne vil bruge projektet som skoleprojekt, da de også gerne vil lave opgaver, som skal bruges i virkeligheden.

I første omgang vil elevernes projekt blive indført - stort set som det er udarbejdet - på institutionen Bengerds Børnehus i Ringsted, hvor de har en del
Julie Lynge Hall, som er udviklingskonsulent på Ringsted kommune er begejstret for elevernes projekt, bl.a. fordi eleverne startede med at tage ud i institutionen og interviewe pædagoger, børn og forældre, og det er dette der har dannet grundlaget for projektet.
På denne måde har pædagogerne delvis været med til at finde løsningen, og de har dermed ejerskab for projektet. På den måde er det ikke noget kommunen trækker ned over hovedet på medarbejderne, fortæller Julie.
Forældrebestyrelsens reaktion da de hørte om projektet var »Det vil vi bare!«.
Så nu går kommunen i dialog med en gruppe forældre for at høre om det hele giver mening, eller noget skal justeres før det bliver indført.

Så er det spændende om MSG Akademys projekt kommer til at brede sig til flere institutioner og kommuner.

Dorte Kvetny, som er lærer på MSG Academy, fortæller om forløbet: - MSG Academy er en blanding af forskellige årgange og forskellige linjer, så eleverne har haft mulighed for at bruge deres forskellige kompetencer i processen. Og så er det jo innovativt, så man skal kunne tænke ud af boksen, og kunne arbejde sammen.

Det har været meget lærerigt, at se hvordan man kan bruge sine kompetencer i virkeligheden, frem for at det kun er teori, fortæller Frederik om forløbet. Det er 3. gang Ringsted Erhvervsforum udskriver konkurrencer om en reel udfordring fra erhvervslivet, som skolerne så giver deres bud på.

MSG Academy er et internt talentprogram for de unge på MSG, der gerne vil noget mere. Alle der ønsker at udnytte deres potentiale og har talent kan indsende en ansøgning om at være med, så man behøver altså ikke nødvendigvis have et højt gennemsnit for at være med.

Talentprogrammet afvikles mest på gymnasiet med interessante besøg udefra, men man tager også på fx virksomheds- og universitetsbesøg.

Og sidste men ikke mindst, så får man et diplom man kan lægge ved sine eksamensbeviser.

© Copyright 2019 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Flotte MG’ere på rundtur
- Flæskesteg til alle og politikere på arbejde i Paraplyen
- Cecilie Eriksen og Calvin Danmarksmestre
- Haslev Idrætsefterskole samler ind til Red Barnet
- Tæt pakket stafet-program i vente
- Drenge og piger starter samtidig i år
- Den europæiske Idrætsuge - med cykling i Faxe
- Ny bro hejst på plads
- Motionsbane indviet i Terslev
- Konfirmation flyttes
- Henrik Sass Larsen forlader Folketinget
- Få nye frivillige - som bliver i din forening
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst