Når forvaltningen fordrejer

Tirsdag 10. januar 2017 kl. 11:01

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Når forvaltningen fordrejer
Debatindlæg af:
Eli Jacobi Nielsen, Byrådsmedlem, DF, Faxe
Prins Buris Vej 19
4653 Karise

I forslaget til Spildevandsplan 2016-2021 hedder det på side 46, under pkt 6.1, at tilstanden i enkelte vandløb ikke kan vurderes på grund af manglende datagrundlag.

På foranledning af DF vedtog TMU derfor at tilføje teksten „Der vil ikke ske nogen indsats omkring disse vandløb, før et tilstrækkeligt datagrundlag foreligger” - det svarer nogenlunde til at en læge ikke vil behandle en patient før han har fået nødvendige prøveresultater!

Sagen blev løftet til byrådet, og på borgmesterens foranledning udarbejdede administrationen et notat, hvori man vurderer at DFs forslag er i strid med lovgivningen. Samme holdning gav kommunaldirektøren udtryk for, jvf. referatet fra byrådsmødet d 17-11-2016.

I administrationens notat har man fremhævet ordene „Der vil ikke ske nogen indsats” og i kommunaldirektørens udtalelse hedder det „forslaget fastlægger, at der ikke skal ske nogen spildevandsindsats, hvilket kommunen iht indsatsplanerne er forpligtet til” - der er i begge tilfælde tale om fordrejning, idet forslaget udtrykkeligt siger „før et tilstrækkeligt datagrundlag foreligger” - de to tilfælde kan dårligt opfattes som andet end bevidst negativ overfortolkning af det i TMU vedtagne, og dermed en urimelig indgriben i den demokratiske proces.

Jeg har forelagt kommunens notat for SVANA, Statens Vandløb og Naturforvaltning, der bekræfter at der „ikke er hjemmel til at meddele påbud... idet kommunen ikke kan vurdere, om miljømålet for det omhandlede vandløb er opfyldt” for vandløb med ukendt tilstand. Der er således intet ulovligt i DFs forslag, tværtimod bekræfter SVANA det rimelige i den borgerbeskyttelse der her ville blive indlagt.

Vi ser svaret fra SVANA som et velkomment bevis på at den sunde fornuft fortsat kan anvendes i spildevandsproblematikken, men er yderst betænkelige ved administrationens ageren i denne sag.

På byrådsmødet i november udtalte udvalgsformand Ivan Lilleng endvidere at det ville være formålsløst for kommunen selv at foretage målinger, idet disse ikke ville kunne anvendes til at afgøre hvorvidt påbud skulle udstedes.

Også denne påstand imødegås af SVANA, der oplyser at kommunen kan anmode om beregning af ny tilstandsvurdering såfremt man har evidens for en ændret/forbedret tilstand i nogle vandløb, og at kommunens egne målinger også kan indgå i disse beregninger. Dette fremgår i øvrigt også tydeligt af §5 stk. 4 i Bekendtgørelse om indsatsprogrammer.

Der er således også på dette område tale om en uberettiget negativ regeludlægning i Faxe kommune, der medfører store unødige udgifter for borgerne.

Landets love skal følges, men borgerne har krav på en objektiv og korrekt udlægning af loven!

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Kommentarer til artiklen:
<a href=http://Skexorderee.com>Skexorderee</a>
ofquhh4h1vhmxfbwjd
ttydpl, 23-06-2017 15:09:16

Utroligt, at vi betaler en kæmpe hyre til en kommunal direktør, som fordrejer kendsgerningerne og manipulere en tekst i et forslag, som han herefter erklære for ulovlig. Skal vi virkelig finde os i en sådan person, eller burde han fyres. Socialdemokraterne med borgmesteren i spidsen er skyldig i, at mange borgere her i kommunen har modtaget et påbud om spildevandsrensning på et forkert grundlag.
H. Petersen, 10-01-2017 15:58:48


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Kontanthjælpsloftet tager julen fra børnene
- Opråb til Faxe Kommune om Strandfogedvej
- Forventningens glæde... fortsat
- Spørgsmål til byrådet om museumseffekter...
- Forventningens glæde
- Første møde med rehabiliteringsteamet i Faxe kommune
- P-forbud kom som en tyv i natten
- Nej til Marrakesh-aftalen
- I region Sjælland lever vi kortest tid...
- Kommentar til kommunens reklamestandere
- Skal Faxe Kommune eje oversøiske aktier?
- Bus 630R fortsætter uændret i 2019
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst