Hvem skal Peter Joensen støtte i år?

Tirsdag 15. november 2016 kl. 09:53

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Hvem skal Peter Joensen støtte i år?
Peter Joensen
Holder hvad han lovede: Ofte hører man at politikere ikke holder hvad de lover op til et valg. Peter Joensen har levet op til valgløfterne.

Op til det seneste byrådsvalg lovede konservative Peter Joensen, at han ville donere en del af sit byrådsvederlag til godgørende formål. Og det har han holdt - og er nu klar til igen at uddele 5.000 kr. til tre gode formål. Altså ialt 15.000 kr.. Og du kan være med til at bestemme til hvem.

Ved fristens udløb den 11. november var der modtaget ni meget gode og relevante ansøgninger, fortæller Peter Joensen.

- Det har været meget positiv og livsbekræftende at læse ansøgninger. Det giver indsigt i de mange gode tanker og kræfter, som de mange frivillige lægger i at gøre noget godt for andre mennesker i vores kommune, siger Peter Joensen, og fortsætter:

- Nu er det jo desværre kun tre ud af de ni som vil få en kontant belønning, men alle forslagene og tankerne bag, fortjener stor respekt og anerkendelse for deres indsatser.

De ni ansøgninger er præsenteret i selvstændige opslag på www.facebook.com/CJoensen.dk hvor man frem til udgangen af november kan stemme på dem ved „likes“ (Synes godt om).

Den 1. december 2016 har vi så de tre ansøgninger med flest „likes“ som hver modtager 5.000 kr. til deres formål.

Følgende er i spil
Røde Kors Faxe & Røde Kors Rønnede har søgt om støtte til brug for julehjælpen 2016.

Førslev Forsamlingshus har søgt om støtte til brug for den årlige tradition med „Børnenes juletræsfest”.

Ældresagen i Haslev har søgt om støtte til brug for indkøb af mobiltelefoner til „ringere”, (en gruppe frivillige), der som en tryghedsforanstaltning ringer til ældre medborgere hver morgen for at få sikkerhed for, at alt står vel til.

„Hjælp til etablering af hjem for socialt udsatte, der intet har”. Et lokalt projekt (v/Almer Simonsen) har søgt om støtte til brug for div. omkostninger bl.a. ved at hente og bringe møbler til socialt udsatte borgere.

Haslev - Faxe Handicap Idræt har søgt om tilskud til deres forskellig idrætsaktiviteter.

„Bedstes Madklub” på Dalgården i Rønnede har søgt om støtte til køb af div. udstyr i forbindelse med deres aktiviteter.

Foreningen Mænd og kræft M/K i Faxe kommune har søgt om støtte til afholdelse af foredrag m.m. for at øge kendskabet til foreningen og dens aktiviteter.

UlykkesPatientforeningen og Polioforeningen Storstrøm har søgt om tilskud til foredrag og aktiviteter lokalt i Faxe.

En kunstgruppe af frivillige under Kulturhuset HUSET (v/Faxe Borger og Erhvervsforening), har søgt om støtte til aktiviteterne i forbindelse med Pinseudstillingen.

© Copyright 2023 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Politiet kiggede efter knallerter i Rønnede
- Diplom- og boksestævne
- Krydsfeltet er klar til at hjælpe hvis livet driller
- Familieaften får en ny chance
- Nick Horup fortæller om Peter og Morten
- Promenadekoncert på kanten af kalken
- Metaltyv anholdt
- Hej mand - er du klar til seniorlivet?
- Kunstnere åbner døren
- Danmarksrekord da Clara blev konfirmeret
- Sølv til Oliver ved internationalt stævne
- Pinse, picnic og Terslev
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst