Børnekræmmermarked i Haslev

Torsdag 2. august 2018 kl. 15:20

Børnekræmmermarked i Haslev
På lørdag den 4. august er der børnekræmmermarked i Haslev fra kl. 9 til 14.

De unge kræmmere har deres stande på Jernbanegade - fra Torvet til Biblioteket, og går det som de tidligere år, vil der være enormt mange stande - og en helt masse godt at købe.

Det er Haslev Handelsstandsforening der arrangerer børnekræmmermarkedet, hvor alt kan sælges. Eller næsten alt - for der må ikke sælges dyr og fødevarer ligesom man heller ikke kan sælge sin mor eller far...

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.