Travl dag for Brand & Redning

Onsdag 11. juli 2018 kl. 15:45

Travl dag for Brand & Redning
Midt- og Sydsjællands Brand & Redning station Faxe har ikke været arbejdsløse i dag...

Lige over middag blev de kaldt til Plejecenter Søndervang i Faxe. En automatisk brandalarm var gået i gang. Heldigvis var der ikke tale om en rigtig brand, men vist nok lidt for meget røg i køkkenet...

Lidt senere var den så gal på Søndergade i Karise, hvor der blev meldt om brand i et hus. Heller ikke her var der tale om en rigtig brand, så brandmænd og biler kunne hurtigt vende tilbage til Faxe.

Under en time efter, måtte de så ud at køre igen. Denne gang lød meldingen på brand i bil med fare for spredning til rabat og tilstødende mark lidt efter rundkørselen på vej mod Rønnede.

Føreren fortalte at bilen pludselig begyndte at ryste voldsomt, hvorefter der stod tyk sort røg op af motorrummet. Det viste sig at der dog ikke var ild i bilen, men at røgen nok skyldtes en defekt køler, men havde føreren ikke reageret så hurtigt som hun gjorde - og stoppet på et grusstykke - havde der været fare for at bilen brød i brand, og da der jo er meget tørt i rabatten, kunne det have gået galt.

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.