Hækler og strikker til gavn og glæde for andre

Onsdag 11. juli 2018 kl. 10:53

Hækler og strikker til gavn og glæde for andre
Der er lavet mange krammedyr i Karise

Hækler og strikker til gavn og glæde for andre
Et lille udsnit i de mange kreationer fra De Kreative i Karise
En solstrålehistorie: Den 9. april startede De Kreative i Karise med at strikke og hækle til velgørende formål.

Og det er gået over al forventning fortæller Lilian Pedersen, der sammen med Else-Marie tog initiativ til „strikkeklubben“.

- Vi kan nu med glæde aflevere en masse lommevenner til bl.a. ambulancer, hæklede og strikkede dyr til skadestuer, små huer til for tidligt fødte børn til Hvidovre Hospital, og hæklede tæpper til krisecenter, fortæller Lilian Pedersen.

De Kreative i Karise fortsætter deres projekt i Alslev-Karise Sognegård fra mandag den 27. august. Her mødes man mellem kl. 9.30 og 11.30 hver anden uge.

Alle er velkomne til at deltage og De Kreative takker for modtagelse af hjælp og garn - som de i øvrigt meget gerne modtager mere af...

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.