Ulovlig knallert blev konfiskeret

Mandag 9. juli 2018 kl. 10:50

Ulovlig knallert blev konfiskeret
Politiet standede søndag klokken 14.20 en 28-årig mand fra Faxe, der kom kørende meget hurtigt på en knallert på Teglgårdsvej i Faxe Ladeplads.

Knallerten blev testet på et rullefelt, og det viste sig, at den kunne væsentligt hurtigere end tilladt. Derfor blev den 28-årige sigtet for at køre på en ulovlig knallert, og da han tidligere var sigtet for samme forseelse, blev hans knallert konfiskeret.


© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.