Hammerhajen på plads

Torsdag 5. juli 2018 kl. 13:26

Hammerhajen på plads
Hammerhajen

Hammerhajen på plads
I forbindelse med indvielsen af Kulturstrøget for nyligt skænkede Faxe Erhvervsforening, i samarbejde med den lokale kunstner Ivan Vallentin en meget flot skulptur navngivet Hammerhajen.

Skulpturen er allerede kommet op at stå på sin rigtige plads lige ved siden af caféen og terrassen ved Faxe Vandrerhjem.

Her kommer den virkelig til sin ret. Når man står og beundrer den har man det lysende kalkbrud og de blå søer som baggrund.

Stor ros skal lyde til Ivan Vallentin der med tilfredshed nu kan se at hans arbejde falder 100% ind i de omgivelser værket er skabt til.

Hammerhajen hænger jo sammen med, at der for 63 millioner år siden svømmede hajer, krokodiller og blæksprutter rundt mellem koraler der hvor Faxe Kalkbrud nu ligger.

Man må sige, at hele området omkring Kanten med biograf og museum, Kalkparken, Kulturstrøget, Vandrerhjemmet og Kalkbrudsvej til Vinkældertorvet nu hænger godt sammen som et stort aktivt område. Der er ingen tvivl om vi fremover vil se endnu flere besøgende nu hvor man let kan bruge timer på denne skønne plet i Faxe Kommune.


© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.