Indstillinger til Faxe City Prisen

Tirsdag 3. juli 2018 kl. 14:00

Indstillinger til Faxe City Prisen
Prisen gik sidste år til Chaoqun - som til daglig driver Vinkældergrillen og Den Kinesiske Restaurant. Det var formand for Faxe Erhvervsforening Ib Elberg som overrakte prisen.

I forbindelse med Crazy Night i Faxe sidste år uddelte man Faxe City Prisen for første gang. Hvem skal have den i år?

Prisen gives til en lokal iværksætter, en person der formår at trække folk til Faxe by, en ildsjæl - kort og godt en som er en god repræsentant for Faxe.

Prisen gik sidste år til Chaoqun - som til daglig driver Vinkældergrillen og Den Kinesiske Restaurant.

Med prisen følger en check på 3.000 kr. sammen med en meget flot skulptur - som gives som en vandrepokal - det vil sige den skal videre til en ny modtager efter et år.

Det er Ivan Valentin der har lavet skulpturen, og han var så begejstret for Faxe Erhvervsforenings initiativ, at han har skænket kunstværket til foreningen.

Du kan nu indstille personer som du mener fortjener prisen ved at sende en mail til: info@faxe-erhvervsforening.dk

Aktivitetsudvalget under Faxe Erhvervsforening vil så tage stilling til hvem som får Faxe City Prisen 2018.

Deadline for indstillinger er den 25. juli 2018 og prisen overrækkes, som sidste år, på scenen ved Crazy Night fredag den 10. august.


© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.