Finurligheder, fællesskab og forskellighed

Torsdag 7. juni 2018 kl. 15:02

Finurligheder, fællesskab og forskellighed
Karise Efterskoles stykke „Solo“ var ganske enkelt fantastisk at overvære

Finurligheder, fællesskab og forskellighed
Karisefondens band „Playground“ gav den hele armen
FreakOut-festival: Det summede af liv i Karise i torsdags - specielt omkring Karise Efterskole og Kulturhuset Leopold. Karise Efterskole gennemførte igen i år en FreakOut-festival.

Festivalen er en teaterfestival med plads til finurligheder, fællesskab og forskellighed - og det kom alt sammen til udtryk på allerbedste vis.

Over 400 elever fra efterskoler for elever med særlige indlæringsudfordringer samt specialklasser på folkeskoler deltog i festivalen, og de havde nogle pragtfulde timer i Karise.

På den store scene spillede forskellige bands, i et cirkustelt fortalte Karsten Mathiasen historier og Karise Efterskoles performance-linje opførte om formiddagen stykket Solo. Et helt fantastisk stykke hvor dans, musik, lyd, video og lys gik op i en højere enhed. Ganske enkelt fremragende.

Om eftermiddagen opførte Karise Efterskole endnu et stykke, nemlig Spiderman. Der var desuden forskellige boder de mange elever kunne aflægge besøg.

I en af boderne kunne man lære noget meget vigtigt, ikke mindst når man er ung: score-tricks. Og når man nu alligevel var på besøg i denne bod, kunne man også få en god og seriøs snak om sexualitet.

Tekst og foto: Torkild Svane Kraft


Liv og glade dage - FreakOut er i gang

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.