TV-problemer i Karise? Bliv „HF-tæt“...

Fredag 13. april 2018 kl. 10:18

TV-problemer i Karise? Bliv „HF-tæt“...
Antenneforeningen: Niels Svane fra Faxe og Faxe Ladeplads Antenneforening oplyser, at flere modtagere i Karise har haft problemer med at deres tv-billede pixelerer eller „fryser“.

- Vi har kontaktet støjtjenesten som hører under Energistyrelsen til at se på problemet, siger Niels Svane.

Støjtjenesten har lavet kontrol på flere adresser i Karise, men har ikke set problemet på antenneanlægget. Han oplyser at DAB+ senderen i Køge for kort tid siden har firdoblet sendeeffekten, hvilket kan være årsagen til problemet hos enkelte abonnenter i området.

Det er derfor meget vigtigt at antenneinstallationen i hus/lejlighed er „HF tæt”, fordi indstråling på installationen netop kan frembringe pixeleringer i billederne.

Hvis pixeleringerne stadig fremkommer kan man nedskrive pågældende adresse, tidspunktet og programnavnet og sende det til antenneforeningen, som så vil videregive oplysningerne til Støjtjenesten til nærmere kontrol og overvågning.

På www.antenneforeningen.dk ligger der anvisning på, hvordan man laver sin husinstallation HF tæt.

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.