Pizza med boller i karry

Onsdag 11. april 2018 kl. 15:01

Pizza med boller i karry
I Reys Pizzaria i Vestergade kan man i øjeblikket købe pizza calzone (indbagt pizza) med boller i karry.

- Det har været et kæmpe hit. Vi startede i går, og vi lavede rigtig mange, fortæller Hüseyin Koc, indehaver af Reys Pizza, og i øvrigt søn af kebabmanden Koc, som i mange år havde kebabvognen på Torvet.

De lagde nyheden på faxebook, og nu har Reys Pizzaria i Vestergade været omtalt både på DR P4, TVØst, i Nova FM og på blog spotten Wise Munchies.

Hüseyin fortæller, at de i januar fandt på at lave pizza med stegt flæsk med kartofler og persille. De kørte kampagnen i to måneder, og det var en stor succces, og mange roste konceptet.

Pizzaen med stegt flæsk fås ikke i øjeblikket, der må man nøjes med den nye variation calzone med boller i karry - hvis man er til det...
Om et par måneder vil begge specielle danske specialiteter være at finde på Reys menykort, lover Hüseyin.



© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.