Hansens Park og Marine holder åbent hus

Tirsdag 10. april 2018 kl. 08:36

Hansens Park og Marine holder åbent hus
Hansens Park og Marine holder åbent hus
Masser af bådmotorer
Faxe Ladeplads: Efter en gennemgribende renovering - og et nyt mærke i forretningen - inviterer René Hansen til åbnet hus lørdag den 14. april fra kl. 9 til 14.

Resultatet af renoveringen er blevet rigtig flot - og der er tale om en total renovering med nye gulve, lofte og vægge, og den store forretning er nu blevet opdelt i to afdelinger; en for marine og en for park og have.

I marineafdelingen sælges der bådmotorer og alt hvad man har brug for at tilbehør til både og joller. Og skulle man have lyst til at købe en båd eller en jolle, så kan det også lade sig gøre. De står lige uden for forretningen...

I afdelingen for park og have er der kommet et nyt mærke, nemlig Husqvarna med slåmaskiner, havetraktorer, buskryddere, robotplæneklippere og meget mere.

Af øvrige mærker som Hansens Park og Marine er leveringsdygtige i er der Stihl, Viking og Jonsered med alt hvad de firmaer har at tilbyde - og det er ikke så lidt. Kig ind og se selv...

Foruden salg af nye traktorer, haveredskaber og bådmotorer reparerer og servicerer Hansens Park og Marine også alle former for maskiner og motorer. Bag ved forretningen er der et stort værksted på 186 kvadratmeter - så her er der også plads til at en båd kan komme ind.

Kundekredsen, både for salg og service, strækker sig fra Køge i nord og helt ned til og med Lolland og Falster.

Foruden indehaveren René Hansen, er hans kone, Helen, også ansat. Hun passer kontoret. På værkstedet er Søren Banjo Nielsen ansat.

Hansens Park og Marine ligger i Faxe Ladeplads på hjørnet af Faxevej og Kissendrupvej, og du kan læse mere på hjemmesiden www. hpmarineservice.dk

Tekst og foto: Torkild Svane Kraft


© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.