Lokal international filmfotograf besøger Biografen Kanten

Mandag 12. februar 2018 kl. 09:32

Lokal international filmfotograf besøger Biografen Kanten
Charlotte Bruus Christensen besøger Biografen Kanten

Søndag den 18. februar kl. 14.45 er der forpremiere på "Molly's Game", og filmens fotograf Charlotte Bruus Christensen fra Hellested er til stede i biografen.

Charlotte Bruus Christensen, der bor I Hellested sammen med sin mand og tre børn har været fotograf på Thomas Vinterbergs "Jagten", men er også et stort internationalt navn.

Hun har filmet "Fences", hvor skuespiller Denzel Washington spiller hovedrollen og instruerer. Og det erogså hende der er fotograf på "Far from the madding crowd" og "The girl om the train" der har Steven Spielberg som producer.

"Molly's Game" har Danmarkspremiere den 22. februar, men allerede nu på søndag kan du se den i Biografen Kanten kl. 14.45 - men inden fortæller Charlotte Bruus Christensen om filmen, og efter filmen er hun klar til at besvare spørgsmål - også om livet som international filmfotograf.

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.