Endnu et nyt program på Radio Rollo

Mandag 8. januar 2018 kl. 14:21

Endnu et nyt program på Radio Rollo
Det går stærkt på Radio Rollo lige nu - efter Radio Østsjælland har fået inddraget sendetilladelsen.

Endnu et program tager sin form. Hver søndag eftermiddag, fra kl. 16 til 18 er der nye gæster i studiet, i programmet “Søndagsgæsten”. Allerede nu på søndag, er Søndagsgæsten parat med et spændende ægtepar i studiet. Peter Pedersen sidder bag pulten og styrer slagets gang.

- Det bliver med stor sikkerhed en spændende og interessant udsendelse, som formodentlig bliver krydret lidt med noget god musik, siger Radio Rollos formand Henrik Kazzie Ørbæk.

Lyt med på søndag fra kl 12, hvor en helt ny sendeflade om søndagen bliver skudt i luften:

12 til 14 – Rollo’s guldalder
14 til 15 – Jukeboxen
15 til 16 – 80’er timen
16 til 18 – Søndagsgæsten
18 til 20 – Gospel sound
20 til 21 – Gudstjeneste fra Faxe kirke.

Radio Rollo siger hermed velkommen til 2018 på 104,7 MHz


© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.