Har du en lungesygdom - så syng med i et korTorsdag 4. januar 2018 kl. 10:50![]()
Faxe Kommune: Har du KOL eller anden lungesygdom - og kan du lide at synge, så læs videre. En god måde at træne sine lunger på er ved at synge. Derfor tilbyder Faxe Kommune gratis korsang for borgere med KOL eller anden lungesygdom. Du får trænet dine lunger, sangstemme og vejrtrækning. Du møder andre i samme situation som dig selv, og bliv en del af det sociale fællesskab. Og du behøver ikke at kunne synge for at være med - så tilmeld dig trygt. Koret begynder den 1. februar og man mødes hver torsdag i tidsrummet fra kl. 11-12.30 på Faxe Sundhedscenter, bygning 11, Præstøvej 78, 4640 Faxe. Koret ledes af sanger og korleder Agnes Bjerregaard. Det er, som nævnt, gratis at deltage i undervisningen, men det kræver tilmelding. Har du brug for yderligere information eller vil du tilmelde dig til korsang, så kontakt: Sundhedskonsulent Vibeke Bastrup på telefon 23 45 73 55 eller e-mail: viba@faxekommune.dk
|