Utilstedeligt med den forskel - derfor sponserer vi

Tirsdag 24. juli 2018 kl. 10:50

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Utilstedeligt med den  forskel - derfor sponserer vi
En glad giver, Nellie Proustgaard, og en glad modtager, Peter Lange

Da Nellie Proustgaard, indehaver af Taxi Rønnede, læste at Peter Lange fra Faxe var udtaget til håndboldlandsholdet til Special Olympics World Summer Games 2019, blev hun både glad og sur.

Hun blev glad fordi intet er større end at kunne stå i den rød-hvide dragt og repræsentere Danmark. Og glad fordi hun, som håndboldspiller i 40 år, ved hvilken glæde og kammeratskab man opnår på et hold.

- For mig at se, er idræt et formidabelt værktøj til socialisering og dygtiggørelse, samtidig med den gevinst, det er for kroppen at røre sig, siger Nellie Proustgaard, der så bliver lidt skrap:

- Når det så er sagt, kan det undre, at idrætsudøvere, der skal til Special Olympics, selv skal betale. Vores raske spillere på både håndbold- og fodboldlandsholdet betaler ingenting, og de oppebærer løn som professionelle i deres klubber, samtidig med at de bliver passet og plejet i hoved og rumpe, når de skal af sted for Danmark.

- De får endda bonus hvis de opnår et godt resultat. Senest har vi hørt, at der blev købt nye madrasser til VM i Rusland, fordi spillerne skulle ligge ordentligt om natten. Jeg tror ikke Peter er så heldig, siger Nellie Proustgaard.

Håber andre vil være med til at sponsere

Hun finder det utilstedeligt med den forskel, der bliver gjort.

- Deltagerne ved Special Olympics har deres at slås med i forvejen. Når de så ved ren og skær viljestyrke opnår at blive så dygtige, at de kan repræsentere Danmark, ak ja, så for de lige beskeden; „Vi synes I er dygtige, og vi vil gerne have jer på holdet, men vi vil ikke betale for det”, lyder det fra Nellie Proustgaard.

Hun syntes at Faxe Kommune skulle betale de 12.000 kr. det koster Peter Lange at deltage ved Special Olympics World Summer Games i Abu Dhabi, men når det nu ikke et tilfældet, har hun, sammen med Kenneth Hansen fra Haslev Taxi, besluttet at give Peter Lange 4.000 kr. som en hjælp på vejen.

De penge overrakte hun til Peter i mandags - og han var selvsagt ovenud glad, for de 4.000 kr. dækker lige nøjagtig den rate af de i alt 12.000 kr. som skal betales her inden længe.

Nellie Proustgaard „nøjes” ikke med at sponsere Peter, hun har også kontaktet andre lokale firmaer, for at høre om ikke også de vil være med til at sponsere ham.

Tekst og foto: Torkild Svane Kraft

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Ekstra musiklørdag hos Mesterbageren
- Trimlet ned ad skrænt under tisning
- Rivierafesten har sit eget cykelløb
- Stillflora - ny blomsterbutik
- Tekstilkunstner med i Åbne Atelierdøre for første gang
- Rivierafest nummer 60 på fredag og lørdag
- Koncertforedrag i sognehuset i Faxe
- Sidste gang Yvonne Erbs er med i Åbne Atelierdøre
- Skovly åbner gårdbutik
- Ørslev Marked og stor fest
- Skoleelever skal nu aflevere deres telefoner
- Fantastisk godt Tour de Haslev
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst