Første HTX-studenter

Tirsdag 26. juni 2018 kl. 13:24

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Første HTX-studenter
De første HTX-studenter kort efter sidste eksamen, der resulterede i tre 12-taller. Fra venstre Nicole, Nanna og Maiken.

Nicole Popino Mandas fra Haslev blev en af årets første studenter fra HTX Næstved på EUC Sjælland, og hun afsluttede den sidste eksamen med bravur.

Efter tre års hårdt arbejde på Næstveds tekniske gymnasium, kan Nicole, Maiken og Nanna nu fejre, at den marineblå studenterhue er i hus.

De går alle i 3.B under studieretningen BioTech, og de har været glade for hvad HTX har tilbudt dem - både på det faglige og sociale plan.

- Det er egentlig et lille miljø herude, og det er rigtig dejligt. Jeg har ikke skullet forholde mig til flere tusind elever eller flere hundrede lærere. HTX har været mit lille sted, hvor jeg kan være mig selv, fortæller 19-årige Nicole.

På HTX arbejdes der ofte projektbaseret, og det betyder, at eleverne kan fordybe
sig i selvvalgte emner:

- Generelt har vi indflydelse på undervisningen, men der er jo et tilhørende pensum og faste rammer. I løbet af alle tre år har vi altid haft mindst et fag, hvor man i højere grad bestemmer selv. Her er der en større kreativ frihed til, at undersøge netop de ting man finder spændende. Det er en rigtig god måde, at få indsigt i hvad man gerne vil arbejde med i fremtiden, beskriver Nicole.

Muligheden for at beskæftige sig med egne interesser, har også været tilfældet ved eksamensprojektet i teknikfag, som de tre piger afsluttede ved den sidste eksamen. Her har de arbejdet med fremstillingen af bioethanol ud fra landbrugets spildprodukter, og eksperimenteret med forskellige materialer, såsom halm og kartoffelskræller.

Nicole har planer om at læse til farmaceut i Odense, og efterfølgende forske i lægemidler.

- Det er i hvert fald mit mål, at blive i den akademiske verden, beskriver hun.
Udstyret med tre styks 12-taller og spændende fremtidsplaner, skal de nybagte studenter have en lille pause, inden der tages hul på livets næste eventyr.

- Jeg skal i hvert fald hjem og sove, siger Nicole med et glimt i øjet.

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Pluk-selv-blomsterne har det fint i tørken
- Bierne har det ikke godt - Karsten gør noget for dem
- Haslev Kulturhusgruppe klar med ny event
- Oplev André Rieu i biograferne i Faxe Kommune
- Camilla fra Fashion Care deltager i Copenhagen Pride
- Enhedslisten har valgt Folketingskandidat
- Kvickly i Haslev bliver til Superbrugsen
- To indbrud i Haslev
- Taget på stjålet knallert
- Danish Agro i nyt opkøb i Finland og Baltikum
- Karise Anlæg & Byg skal lave Gefionspladsen
- Helstegt pattegris trak mange mennesker til Paraplyen
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst