En sang for Julius - koncerten

Torsdag 21. juni 2018 kl. 16:08

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

En sang for Julius - koncerten
Et væld af lokale og tidligere lokale kunstnere vil gerne gøre en forskel og bidrage til indsamlingen til Julius. Derfor kan man opleve et væld af musikgenrer ved støttekoncerten i Kongsted Kirke den 29. juni kl. 19.30, ligefra pop, opera, musical, viser, dansemusik og orgel.


Ved støttekoncerten i Kongsted kirke kan man på en og samme aften opleve følgende musikere, sangere og bands:

Pop-alike musik
Det første band er Straw Family. Der er ingen andre bands som Straw Family, som består af fire musikere og sangere fra samme familie. De spiller originalt materiale og vedkommende tekster om mennesker og familieliv, på tværs af generationerne.
Sally, Carsten, Henriette og Denise Fabricius bakkes til daglig bakkes op af en solid rytmegruppe, men til støttekoncerten for Julius bliver det en unplugged version af Straw Family og Frederik Nordvang.

Straw´s musik har elementer af amerikansk Folk, countryrock, popmusik og intense ballader, der er absolut melodiøse. »Pop-alike accesible music« kan det kaldes.

Straw har på mange måder deres helt egen stil og lyd - Straw Family har en del airplay i USA, England og Holland, men er også ved at finde vej til de danske radiostationer - både landsdækkende og på større lokalradioer. P5 giver Straw fin airplay.

Tenor, sopran, komponist, organist og visesang
John Olsen er kendt for sin dramatiske stemme som tenor. Han har siden sin deltagelse som ypperstepræst/kaptajn i Atlantis på Haslev Seminarium i 2003 slået sit navn fast i adskillige musicals og får travlt til efteråret med ’Phantom of the opera’.
John har format som sanger udover det sædvanlige og fortjener al den succes, han har arbejdet hårdt for.

Stina Schmidt, den danske mezzosopran, repræsenterer en ny generation af unge talentfulde sangere, der bevæger sig hjemmevant i mange forskellige genrer. Med sin stærke udstråling og smidige slanke stemme , dækker hun et bredt repertoire fra tidlig barok til ny klassisk musik. Stina er kirkesanger i Kongsted Kirke.
Peter Bruuns evne og vilje til at reflektere over både kompositoriske og grundlæggende spørgsmål om hvad musik overhovedet kan, gør ham til en kunstner, man hverken kan eller ønsker at vige udenom. Man fornemmer i hans værker en overordnet ambition: Troen på muligheden af at finde nye veje inden for arbejdet med melodi, harmoni og tonalitet.

Peter Bruun, komponist og organist og meget meget mere, accompagnerer denne aften sin forlovede Stina Schmidt. Se mere på tonepoet.dk.

Lene Hemmingsen, organist i Kongsted Kirke, er kendt for sit nærvær og engagement, hvad enten hun spiller harmonika, klaver eller orgel og kan med sin dejlige stemme fylde kirken med vellyd og glæde. Det er spændende, hvad Lene har med til os denne aften.

Leon Hegelund, meget kendt og afholdt visesanger, unik visefortolker og guitarist. Med et stort og varieret repetoire af både alvorlige, poetiske og humoristiske viser, er der garanti for den gode oplevelse i selskab med Leon og hans guitar.

Players
Sidst men ikke mindst kommer det kendte danseorkester fra Næstved, Players, som i 36 år har spillet sammen og glædet deres publikum med vellyd og musik der svinger, så det er umuligt at sidde stille.

Som noget nyt, besluttede Players sidste år, at lave et samarbejde med Hanne Boskov, sangerinden med mere end 20 års erfaring fra samme branche, som er kendt for at nå helt ud over scenekanten med sin glæde ved musikken. Så dem kan man opleve sammen i Kongsted kirke.

John Christiansen fra Haslev Lyd, leverer denne aften lyd og teknik, så der er garanti for at kunne høre hver eneste detalje i sang og musik.

Billetter der støtter
Billetter købes via Team Rynkeby Storstrøms 5-cifrede MobilePay nummer: 27254 (medsend flg. besked: Koncert Julius). Det er først til mølle – der er 250 billetter.
Billetprisen er 100 kr. pr. person, men du er velkommen til at støtte med mere og kan indbetale frem til og med d. 5/8 2018.

Koncerten afholdes af lokale og tidligere lokale kunstnere, som gerne vil gøre en forskel og bidrage til Team Rynkeby Storstrøm, og holdets indsamling til TeamJulius og Børnecancerfonden.

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Haslev Kulturhusgruppe klar med ny event
- Oplev André Rieu i biograferne i Faxe Kommune
- Camilla fra Fashion Care deltager i Copenhagen Pride
- Enhedslisten har valgt Folketingskandidat
- Kvickly i Haslev bliver til Superbrugsen
- To indbrud i Haslev
- Taget på stjålet knallert
- Danish Agro i nyt opkøb i Finland og Baltikum
- Karise Anlæg & Byg skal lave Gefionspladsen
- Helstegt pattegris trak mange mennesker til Paraplyen
- Knuste rude efter bortvisning
- Markbrand i Jyderup
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst