Uddannelse til industrioperatør - nu med løn

Torsdag 21. juni 2018 kl. 12:02

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Uddannelse til industrioperatør - nu med løn
Produktionsdirektør Klaus Rønholt (th) og John Sylvest Nielsen ved den 75 meter lange ovn der brænder kalken fra Faxe Kalkbrud.

Uddannelse til industrioperatør - nu med løn
Lars Erik Jensen(tv), er egentlig uddannet tømrer, men har været på Faxe Kalk de sidste 32 1/2 år. John er egentlig er uddannet smed og blev fastansat på Faxe Kalk i december, efter at han de sidste tre somre har været midlertidig sommeransat i kalkbruddet.
Seks virksomheder, bl.a. Faxe Kalk og Haribo, er gået sammen om at lave en speciel industrioperatøruddannelse - og for at tiltrække flere ansøgere lover de løn og fast praktikplads helt fra starten. Derudover prøver man en uge i to andre virksomheder, så eleverne kan få en bredere uddannelse. Og så vil de hjælpe de unge med at netværke.


Hos Lhoist Faxe Kalk mangler man industrioperatører. Og det gør man også hos en del andre virksomheder, bl.a. hos Haribo i Faxe, Viking Malt Ørslev, Ropox i Næstved, Hardi og Ardo på Falster.

Derfor er de seks innovative virksomheder nu gået sammen for at få tiltrukket unge mennesker til industrioperatøruddannelsen.

- Vi arbejder for at de i alt 20 elever, som vi mangler, får et godt netværk og måske kan bo sammen på skolen. Her i kommunen skal vi bruge to, og Haribo skal bruge seks, så her vil vi forsøge at lave en slags bofællesskab, så de unge mennesker kan bo sammen. Netværket er især vigtigt fordi virksomhederne har en høj gennemsnitsalder, og det kan måske virke afskrækkende på nogle ansøgere, fortæller produktionsdirektør Klaus Rønholt fra Faxe Kalk.

Han fortsætter: - 70% af vores medarbejdere er over 50 år, og 24% er over 60 år, så vi skal udskifte en del medarbejdere indenfor de kommende år.

Den høje gennemsnitsalder er også udtryk for at Faxe Kalk er et godt sted at arbejde, da medarbejdernes anciennitet i gennemsnit er 20 år.

Faxe Kalk
Faxe Kalk er et datterselskab i Lhoist Danmark og leverer kalkprodukter til det Nordiske marked. Kalkprodukterne leveres til en række industrier såsom miljø, glas, kemi, byggeri & anlæg og landbrug.

I Faxe Kalks 75 meter lange ovn, som ligger på Gammel Strandvej i Faxe kalcinerer man kalk fra Faxe Kalkbrud. Dvs man henter kalksten i bruddet, som så fyldes på den 75 meter lang roterovn og opvarmes til næsten 1000 grader celcius.

Processen hedder at kalcinere, og det gør at calcium carbonat bliver til calcium oxid. Dette produkt bliver brugt til bl.a. røggasrensning, mørtel, vandbehandling, jordstabilisering og hydratkalk.

Desværre er kalcineringen meget C02 tung, så man har kun kvoter til at ovnen kan køre fire gange om året af ca en måneds varighed pr gang. Resten af året importeres brændt kalk fra Sverige til produktionen.

Lhoist Faxe Kalk tager også kalksten fra Faxe Kalkbrud ned til industrikalkfabrikken i Faxe Ladeplads hvor kalken tørres og formales til fire forskellige produkter som anvendes til bl.a. dyrefoder, røggasrensning, glasproduktion, fyldstoffer i lim og spartelmasse og mange andre ting. Endelig sælges en stor del af kalkprodukterne direkte fra kalkbruddet som jordbrugskalk eller køres til havnen i Faxe Ladeplads, hvorfra det med skib kan leveres i hele Østersøområdet.

Industrioperatør
Faxe Kalk har ikke industrioperatører i øjeblikket, men Lars Erik Jensen og John Sylvest Nielsen laver bl.a. det arbejde som en kommende industrioperatør vil komme til at lave, nemlig at betjene produktionsanlæg, deltage i planlægningen af en produktionsopgave, holde øje med sikkerhed og kvalitetssikring i produktionen mv.

John er oprindelig uddannet smed, og er blevet fastansat i december: - Jeg er sindsygt glad for at være her. Her sker meget forskelligt, og ikke to dage er ens, der er nye udfordringer hver dag. Hvis der fx sker et nedbrud, skal man tage en hurtig beslutning og få fat i en håndværker, så maskinerne kommer op at køre igen hurtigt, fortæller han.

Produktionsdirektør Klaus Rønholt, som i øvrigt også er formand for Dansk Industri Sydsjælland fortæller at de seks virksomheder håber at starte hold op hvert år, og på at de får flere virksomheder ombord.

Stillingsannoncen
I stillingsannoncen står der bl.a. at virksomhederne udbyder uddannelsen med særligt fokus på personlig udvikling. Eleverne får ”værktøjer” til at arbejde både selvstændigt og i selvstyrende teams.

Der er stor mulighed for at blive ansat ved en af virksomhederne efter endt uddannelse, ligesom beskæftigelsesprocenten på landsplan er 99% inden for industrien.

For at søge i Lhoist Faxe Kalk skal man sende sin jobansøgning til Charlotte Arnov på charlotte.arnov@lhoist.com, tlf 30 60 62 10 med angivelse af ønsker til praktikvirksomheder 1. og 2. prioritet.

For at søge på Haribo skal man sende sin ansøgning og CV til Haribo Produktion A/S til: helge.lynge.larsen@haribo.com.

Ansøgningsfristen er blevet forlænget til den 1. juli. Uddannelsen starter den 9. august 2018.

Hvis man ønsker mere information om uddannelsen kan man kontakte praktikpladskonsulent Ove Jensen, tlf. 61 632 840, mail: markedsafdelingen@celf.dk.

Skoleopholdet foregår hos CELF i Nykøbing Falster.

Tekst&foto: Charlotte Thaysen


John ved den 75 meter lange ovn der opvarmer kalken til næsten 1000 grader.

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Bierne har det ikke godt - Karsten gør noget for dem
- Haslev Kulturhusgruppe klar med ny event
- Oplev André Rieu i biograferne i Faxe Kommune
- Camilla fra Fashion Care deltager i Copenhagen Pride
- Enhedslisten har valgt Folketingskandidat
- Kvickly i Haslev bliver til Superbrugsen
- To indbrud i Haslev
- Taget på stjålet knallert
- Danish Agro i nyt opkøb i Finland og Baltikum
- Karise Anlæg & Byg skal lave Gefionspladsen
- Helstegt pattegris trak mange mennesker til Paraplyen
- Knuste rude efter bortvisning
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst