Nu kommer der quiz hos Cafe K

Onsdag 2. maj 2018 kl. 10:39

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Nu kommer der quiz hos Cafe K
Er du til quiz, hygge og »holdsport«, så bliver der masser af mulighed for at få et godt grin og lidt konkurrence, når Cafe K i Jernbanegade holder quizaften.

Onsdag den 16. maj kan man godt sætte kryds i kalenderen. Her er der mulighed for en rigtig hyggelig aften med familien, håndboldholdet, strikkeklubben eller andet, når Café K holder quiz-aften.

Stina Møller, som overtog cafeen den 1. marts (tidligere Cafe Ella), har nu fundet en quiz-master, så hun kan starte quiz-aftener. Ideen har hun haft siden overtagelsen, da hun selv ofte har nydt at være til quiz-aftener med sit firma, da hun arbejdede i Sverige.

Quiz-masteren hos Cafe K er Liza Olsen, som Stina kender, da de har været i forældreråd sammen. Liza er tidligere børnehaveklasseleder, zoneterapeut, og indehaver af cafeen i Det Blå Marked.

- Man kan tilmelde sig quiz-aftenen som hold, enten som strikkeklub, som kolleger, familie, forening eller andet. Allerede fra kl. 17 kan man komme og spise chili con carne, hvis man har lyst til det, fortæller Stina.

Quizen starter kl. 18.30, og spørgsmålene er i stil med Tip en 13’er, fx hvem vandt melodigrandprix, eller hvilke ingredienser er der i en bestemt ret, og så er der 3 muligheder.

Efter 45 minutter er der pause, så man kan tanke fx drikkevarer op. Quizzen slutter ca kl. 21.

Der er præmie til vinderholdet, som er et gavekort på 500 kr til cafeen.
Vil man deltage, kan man ringe på tlf 28 45 53 58. Det koster 25 kr pr person at deltage i quizzen.

Café K ligger midt i Jernbanegade med indgang igennem butikken Frederiks Villa, eller med indgang fra Nygade.

Der er en hyggelig stemning i cafeen med dæmpet belysning, levende lys, blomster på bordet.

Der er også kommet borde ude, så man kan sætte sig ud, hvis vejret er til det. Er det køligt ude, er der plaider man kan svøbe om sig.

Tekst&foto: Charlotte Thaysen

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Kommentarer til artiklen:
Hvor ligger Jernbanegade?
Søren Sahlholt Forårsvej 4 Faxe Ladeplads, 08-05-2018 22:22:09


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Ekstra musiklørdag hos Mesterbageren
- Trimlet ned ad skrænt under tisning
- Rivierafesten har sit eget cykelløb
- Stillflora - ny blomsterbutik
- Tekstilkunstner med i Åbne Atelierdøre for første gang
- Rivierafest nummer 60 på fredag og lørdag
- Koncertforedrag i sognehuset i Faxe
- Sidste gang Yvonne Erbs er med i Åbne Atelierdøre
- Skovly åbner gårdbutik
- Ørslev Marked og stor fest
- Skoleelever skal nu aflevere deres telefoner
- Fantastisk godt Tour de Haslev
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst