En oplevelse der kan anbefales - ungdomsskolen i Indien

Tirsdag 1. maj 2018 kl. 09:53

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

En oplevelse der kan anbefales - ungdomsskolen i Indien
En oplevelse der kan anbefales - ungdomsskolen i Indien
Anna fik én på opleveren, nyfunden taknemmelighed og personlig udvikling gennem turen til Indien med Faxe Ungdomsskole.

Faxe Ungdomsskole har haft et hold unge med ud i den del af verden, der byder på storslåede oplevelser og helt anderledes kultur og vilkår for børn, unge og voksne.
14-årige Anna Raahauge Jørgensen var en af deltagerne, og efter lige at have sundet sig, fortæller hun nu om sin rejse til Indien, der gav hende meget mere end gode oplevelser.

Med ankomst i Delhi den 23. marts startede 10 dages lærerig og farvefuld kulturrejse. Destinationsbyerne var Varanasi, Agra, Jaipur, Pushkar og selvfølgelig Delhi.

Turen bød på storslåede bygningsværker som Taj Mahal og Red Fort, og viste den fulde skala af, hvad et menneskeliv på vores jord kan indeholde: Guider, der selv var vokset op som gadebørn i Delhis gader, viste Anna og de andre Cultureview-deltagere rundt i byen, mens de fortalte om livet på gaden og konsekvenserne herved.

- Mange gadebørn var afhængige af stoffer og levede for at tjene penge til rige folk, fortæller Anna.

Derfor måtte hun og de andre også afvise tiggerbørns henvendelser, fordi en hver rupee givet til dem, ville gå til bagmænd og netop ikke børnene selv.

Toilet med vindue og pas i soveposen
Der var mange oplevelser, som forundrede og overraskede. På et af hotelværelserne havde gruppen sjov med at finde meningen med det vindue i toilettet, der lod én snakke og kigge på ”naboen”, mens man sad på toilettet. Mere alvorligt blev det i kupeen på nattoget, når pas, penge og andre vigtige ejendele måtte lirkes med ned i soveposen i den åbne togvogn. Der var dog ingen der klagede, for alle havde set 3. klasses togkupeer, der bestod af 2 etager stålrør man kunne ligge på – hvis der var plads.

KulturCHOK
I Varanasi blev det klart for Anna, at indere så på døden med helt andre øjne end hende selv, da de overværede en død person blive brændt på den hellige flod, Ganges:

- Vi syntes alle sammen, at det var meget grænseoverskridende, og de spurgte os endda, om vi ville helt tæt på og stå ved siden af bålet, og det sagde vi pænt nej tak til... Vi syntes det var upassende, men for dem var det ligesom at gå i Zoologisk have eller alt muligt andet, fortæller Anna.

Her blev det helt tydeligt for hende, hvordan indere ser døden som en meget naturlig del af livet. Det var ikke et menneske for dem, men blot en skal, der var tilbage. Denne skulle brændes som del af et helligt ritual.

Indernes gæstfrihed var også meget overvældende for Anna og de andre Cultureview-detagere. Det mærkedes blandt andet da holdet blev centrum for en hel folkefest.

- I forbindelse med en hellig fest i en Ashram, hvor folk fra hele Indien deltog, var der for vores skyld forberedt et tre timers langt show. Vi forstod overhovedet ikke hvad de sagde, men man blev alligevel helt ydmyg, af alle de ting de lavede for os. Dagen efter kunne vi se, at der var skrevet om os i nogle indiske aviser, fortæller Anna.

En oplevelse for livet, der kan anbefales
Turen til Indien var en rejse ind i nye perspektiver for Anna. Det blev klart for hende, hvilke privilegier vi har i Danmark…

- Se hvor godt vi faktisk har det herhjemme, med fx vand. Vi kan bare tage det fra vandhanen. Det er noget vi tager for givet, men som andre ikke har, fortæller hun.
Anna er super glad for, at hun tog med på turen, og sætter efter sin hjemkomst mere pris på sit liv:

- Det var en personlig udvikling. Du lærer virkelig noget om dig selv, og andre kulturer, siger Anna, som ikke ville bytte turen for selv den mest luksuriøse ferie. Hun anbefaler alle at tage til Indien.


© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Ekstra musiklørdag hos Mesterbageren
- Trimlet ned ad skrænt under tisning
- Rivierafesten har sit eget cykelløb
- Stillflora - ny blomsterbutik
- Tekstilkunstner med i Åbne Atelierdøre for første gang
- Rivierafest nummer 60 på fredag og lørdag
- Koncertforedrag i sognehuset i Faxe
- Sidste gang Yvonne Erbs er med i Åbne Atelierdøre
- Skovly åbner gårdbutik
- Ørslev Marked og stor fest
- Skoleelever skal nu aflevere deres telefoner
- Fantastisk godt Tour de Haslev
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst