Faxe kan nu få et helt lokalt Folketingsmedlem

Tirsdag 1. maj 2018 kl. 07:45

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Faxe kan nu få et helt lokalt Folketingsmedlem
Socialdemokratiet har netop valgt 40-årige Tanja Larsson som Folketingskandidat i Faxe-kredsen, der dækker Stevns og Faxe Kommuner - og bliver hun valgt, er det vist første gang kredsen får en helt lokal repræsentant i Folketinget.

Tanja er født i Tjæreby ved Terslev. Hun nåede lige at starte på skolen i Terslev, inden familien flyttede til Faxe Ladeplads, så frem til 8. klasse gik hun på Hylleholt skole til og med 8. klasse. 9. klasse tog hun på Halstedhus Efterskole og 10. klasse på Unnerup Efterskole.

Herefter var Tanja aupair i Schweiz i et år, inden hun vendte tilbage til Faxe Ladeplads. Hun tog HF-eksamen på VUC i Faxe, og havde i øvrigt Knud Erik Hansen, Faxes tidligere borgmester, som historielærer.

Så gik der nogle år hvor hun bl.a. var rejseguide i Bulgarien, aupair i USA, arbejdede på Hylleholt Skole og i Fritids- og ungdomsklubben i Dalby, inden hun i 2001 begyndte på Fysioterapeutskolen i Næstved.

Tanja Larsson har arbejdet som fysioterapeut i Faxe Kommune og på klinikker, ligesom hun har været konsulent og projektleder inden for sundhedsområdet.

I øjeblikket læser hun international sundhedsvidenskab på universitetet i Malmø - så man må sige, at hun pendler temmelig langt. I hvert fald siden sidste år, hvor hun efter at have boet nogle år i København, flyttede tilbage til Faxe Ladeplads, hvor hun deler bolig med sine forældre, Lis Pedersen og Thomas Larsson.

Og samtidig med at hun flyttede tilbage til Faxe Kommune, blev hun medlem af Socialdemokratiet, og stillede op til byrådet, hvor hun i efteråret blev valgt med partiets næstflest antal stemmer.

Selv om hun først blev medlem i 2016, har lige siden hun var helt ung interesseret sig for politik, med sundhed, uddannelse og lighed som nogle af de vigtigste punkter.

Jamen, hvem har I da i tankerne som Folketingskandidat? Dig, Tanja...

Så på kort tid er Tanja Larsson gået fra ikke at være medlem af et parti til at blive byrådsmedlem, og nu også Folketingskandidat - selv om hun i første omgang takkede nej til opfordringen om at stille op til Folketinget, fordi det virkede for overvældende at påtage sig denne opgave, men her fik hendes bror, Troels, hende på andre tanker.

At Socialdemokratiet ville have Tanja som Folketingskandidat, fandt hun ud af på en lidt pudsig måde, under en telefonsamtale med Lizzie Andrea, der er formand i partiforeningen i Faxe.

Lizzie sagde at hun syntes den nye kandidat skulle være lokal. „God idé“ svarede Tanja. Det skulle også være en kvinde, sagde Lizzie. „Rigtig god idé“ svarede Tanja. Og så skal hun være 40 år.

„Det lyder helt fint, men hvem har I i tankerne“ spurgte Tanja, for det var ikke gået op for hende, at det altså var hende Faxe-formanden ville have som Folketingskandiat...

Og nu er hun officielt Socialdemokratiets Folketingskandidat i Faxe-kredsen. Enstemmigt valgt af samtlige partiforeninger i kredsen.

Så nu får Tanja Larsson for alvor travlt med masser af møder, for der er ikke længe til næste valg. Senest om et år skal der være valg.

Men er det overhovedet realistisk at Faxe-kredsen kan give valg til Folketinget?
- Ja, det er det, hvis ellers folk vil stemme personligt på mig, siger Tanja. Og gør godt 5.000 det, så bliver Faxe repræsenteret i Folketinget.

- Det er vigtigt med en lokal stemme på Borgen, og vigtigt at ganske almindelige mennesker bliver valgt - mennesker der kan fortælle hvordan det er at bo „på landet“, lyder det fra kredsens nye Folketingskandidat.

En kandidat der i øvrigt lægger stor vægt på samarbejde og samvær på tværs af partiskel. Det praktiserer hun i byrådsarbejdet og i fritiden. Her kan man nemlig ofte møde hende på løbetur i skovene omkring Faxe Ladeplads, i selskab med Ole Vive, der jo er borgmester - og Venstremand.

Tekst og foto: Torkild Svane Kraft

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Faxe Turismenetværk inviterer lokale turismeaktører til kendskabstur
- DM og SM i bilorientering starter i Faxe Ladeplads
- Dagpleje i naturens tegn
- Datasikkerhedsbrud i Faxe Forsyning
- Bilen blev konfiskeret
- Politiet beder om din hjælp
- Triatlon i skønt vejr
- Den ene forsvundne sejler er fundet død
- Det er Jens H. Hansen der flytter til Eco Valley
- Forsøgte at fuppe 74-årig
- Trine tager neglene hjem
- Tanke skal udskiftes på OK-stationen
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst