Voldsomme problemer på Rehabiliseringscenteret

Tirsdag 24. april 2018 kl. 14:08

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Voldsomme problemer på Rehabiliseringscenteret
Indlæg af:
Mona Thomsen
Social- og sundhedsassistent
Grøndalscentret


Kære medlemmer af Senior & Sundhedsudvalget
På Byrådets møde den 15. marts 2018, fremlagde jeg mine bekymringer for, at Grøndalscenteret i Haslev skal gennemføre en driftsreduktion på 2,5 million kroner i 2018. Jeg spurgte samtidig, hvad I som politikere vil gøre for, at vi kan opretholde den fagligt gode rehabilitering, som vi indtil nu har været kendte for at kunne levere.

Flere medlemmer af Senior- og Sundhedsudvalget lovede mig og mine kollegaer, at udvalget selvfølgelig ville kigge på sagen og finde en løsning.

Derfor er jeg meget forbløffet over at se, at denne sag endnu ikke er på dagsordenen hos Udvalget (udvalgets møde den 24. april)!?

Vi ansatte savner en forklaring på, hvorfor vores centerchef i et forsøg på at indhente det overskredet driftsbudget, har foretaget en prioritering der betyder, at halvdelen af en velkvalificeret personalegruppe nu er blevet enten fyret eller forflyttet, og resten af personalet er sat ned i timer.

Især set i lyset af, at mine kollegaer og jeg - hver dag - forsøger at løbe hurtigere end vi kan. For at få Grøndalscenteret til at hænge nogenlunde sammen, bruger vi ca. 30% vikarer døgnet rundt!

Der sker utilsigtede hændelser af særdeles farlig karakter, der dokumenteres ikke som der skal grundet tidsmangel, der er ikke tid til den genoptræning af borgerne der er grundlaget for, at vores samarbejdspartnere - Fysioterapeuter og Ergoterapeuters - grundlæggende plan kan videreføres. Visitationen rykker os for dokumentation og forløbsplaner, og den kontinuitet der før var i vores arbejde er væk.

Det er fint, at vi får vikarer til at hjælpe os, men de skal guides rundt og hjælpes, de kan ikke dokumentere grundet mangel på koder til KMD Care. De kan kun den grundlæggende pleje, hvilket bevirker, at vi som fast personale, skal ind over alle borgere i afdelingen og på den måde, mister vi selv en del af vores overblik.

Som tidligere nævnt i et brev til jer i marts, er vores nattevagtssituation katastrofal og meget stressrelateret, det samme gælder for os andre og jeg er bange for, at der ikke er mange af os, der kan holde til det her meget længere.
Som udvalget selv sagde på byrådsmødet 15. marts, er det meget syge borgere vi modtager og ikke at sammenligne med plejebolig beboere
Jeg begriber ikke, hvorfor udvalget lader dette fortsætte? I november sidste år gjorde jeg for første gang byrådspolitikerne opmærksomme på dette massive problem. Vi er snart nået til maj!

Jeg håber oprigtigt, at I finder en løsning på det her problem, meget snart - for vi kan IKKE fortsætte på denne måde.

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Prioriterer byrådet kvaliteten i vores skoler?
- Spildevand i Faxe
- Beskæftigelse - vejen til bedre integration
- Lokalplan for Håndværkerhøjskolen
- Gisselfeldvej eller Øster Ringvej
- Gode kulturelle oplevelser i Faxe Kommune
- Cafe-koncerter
- Liberal Alliance er klar til forhandlinger med Lærerforeningen om lokalaftale
- Spildevand til gode…
- Hvordan får Faxe glæde af Køges vokseværk?
- Sæt skolerne mere fri
- Fagligt løft
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst