Støtter håndbolden i Dalby

Fredag 9. marts 2018 kl. 08:30

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Støtter håndbolden i Dalby
Uden at det koster ekstra, kan man nu som billist støtte håndboldafdelingen i Dalby G & IF med tre gange så meget som tidligere, når der tankes brændstof på bilen hos OK.

I Dalby G & IF’s håndboldafdeling er humøret i hallen højt og stemningen på banen god, når boldene kastes gennem luften.

Og hos ledelsen er smilet blevet bredere, efter de har udvidet klubbens sponsoraftale med energiselskabet OK, så man nu kan støtte håndboldklubben med 5 øre ekstra pr. liter brændstof, hver gang der tankes hos OK. Det koster ikke ekstra at tanke, da det er OK og energiselskabets forhandlere, som betaler støtten. Man skal bare huske at melde sit OK Benzinkort til Dalby G & IF’s sponsoraftale.

Støtte til stævner og sammenhold
Fællesskabet er stærkt i den over 100 år gamle klub. Her kender dens 230 aktive medlemmer hinanden på tværs af hold og alder, da Dalby G & IF har fokus på at have et godt socialt sammenhold og være et samlingspunkt i byen.

Ifølge Ole Jensen, der er håndboldformand i klubben, er de gode relationer på tværs af holdene blevet skabt gennem de mange fælles aktiviteter, som Dalby IF arrangerer.

- Vi holder fællesspisning hver torsdag, hvor der er som regel er mindst 60 deltagere. Her kommer alt fra børnefamilier til spillere fra vores 2. divisions herrehold og 3. divisions damehold. Alle i klubben bakker op om de sociale begivenheder og giver udtryk for, at stemningen og sammenholdet gør den til noget særligt, siger Ole Jensen, der oplever, at klubbens unge spillere fortsætter med at spille håndbold i Dalby IF, selvom de begynder at studere i København.

Pengene fra den tidligere sponsoraftale med OK er primært blevet brugt som tilskud til ture i klubbens ungdomsafdeling, da klubbens motto er, at alle skal kunne være med.

- Det er ikke penge, der skal afgøre, hvem der kan komme med til stævner. Ved at have en sponsoraftale med OK har vi kunnet sænke egenbetalingen for vores ungdomsspillere, og forhåbentligt kan vi give endnu et bidrag efter udvidelsen af aftalen, siger Ole Jensen.

Hele Dalby G & IF’s ungdomsafdeling har de seneste otte år tilbragt påsken til Holstebro Cup, men i år skal bolden kastet i Hillerød. Klubben gør en dyd ud af kun at deltage i stævner, hvor alle hold fra U-10 til U-18 kan deltage.

Støt med 15 øre
Med den nye aftale med OK får håndboldafdelingen i Dalby G og IF nu 5 øre ekstra for den samme liter benzin man tanker hos OK, og yderligere 5 øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. På den måde kan man støtte håndboldspillerne med i alt 15 øre, hver gang man tanker en liter brændstof.


© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Sommersang på Møllegården
- ”Agurketid” eller ej - Kampen om Strandfogedvej i Lille Torøje fortsætter...
- En sang for Julius - koncerten
- En sang for Julius - historien
- Uddannelse til industrioperatør - nu med løn
- 50 års jubilæum med højskolevennerne
- Parkour og insekter
- Haslev på den anden ende…
- Første elev på EUD Business
- Åbent hus og 50 års fødselsdag
- Sankt Hans På Emmaus og ved Freerslev Kirke
- Kulturelt rejsebrev nr. 2
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst