Vi skal ind bag huden...

Torsdag 8. marts 2018 kl. 12:51

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Vi skal ind bag huden...
Vi skal ind bag huden...
Jeanette Friis har netop åbnet klinikken Ecolicious Wellness i Center for Sundhed i Vestergade. Her giver hun ansigtsbehandlinger og ayurvediske sundhedsbehandlinger, så både krop og kost tænkes med ind i behandlingen.


- Selvom det drejer sig om ansigtet, kigger vi på hele kroppen, så bl.a. kost og mindre livstilsændringer tænkes ind i behandlingen, fortæller Jeanette Friis, som er 44 år og har været i skønhedsbranchen hele livet.

Jeanette har allerede godt gang i sin skønhedsklinik Ecolicious Wellness og Spa, som hun åbnede i Roskilde for tre år siden. Man kan bl.a. købe hendes behandlinger via Bellevue og Smart Box.

Tættere på hjembyen
For at komme tættere på sine to piger, som er henholdsvis 4 og 7 år, har hun nu åbnet en afdeling af Ecolicious her i Has­lev. Her tilbyder hun både ansigtsbehandlinger og Ayurvediske sundhedsbehandlinger.

Jeanette er uddannet kosmetolog, og har siden hun var 18 både haft helsekostbutik, været leder i en stor Matas-butik i København og arbejdet for de store skønhedsmærker Chanel og Christian Dior.

Men det blev for meget »overflade«, og hun havde brug for at komme tættere på »det hele menneske«.

- Vi skal ind bag hunden, ind til kroppen og sjælen, siger hun med et stort smil.
Derfor startede hun for tre år siden Ecolicious i Roskilde, hvor hun ud over ansigtsbehandlinger og sundhedsbehandlinger også tilbyder Spa-behandlinger.

Kundskab om livet
At hudens tilstand påvirkes af det vi udsætter den for, er hun ikke i tvivl om.
- Vi kan gøre meget via kosten og den måde vi lever på, fortæller Jeanette og fortsætter: - Man går ofte ind og symptombehandler i stedet for at finde årsagens kærne og finde ud af hvorfor huden reagerer som den gør. Ayurveda, som betyder »Kundskab om livet« er for mig »spot on«. Ayurveda går ind og kigger på ens søvnmønster, madvaner, temperament osv. Ud fra et spørgeskema, kan jeg ramme den type man er, fortæller sundhedsterapeuten, som ud fra informationerne, kan finde de produkter der passer til ens type.

De fleste af de produkter hun benytter i klinikken er 100% naturlige og økologiske, og duftene stimulerer sanserne.

Ayurveda
Ayurveda er et 5000 år gammelt indisk filosofi, og har til formål at styrke kroppens medfødte selvhelende evne. Hvert individ har en unik kombination af tre livskræfter, som kaldes Vata (luft, rum), Pitta (ild) og Kapha (jord, vand). Ifølge Ayurvedaen opstår sygdomme og hudproblemer i høj grad pga ubalancer, hvis fx ens livsstil eller kosten ikke passer på ens konstitution.

Jeanette passer selv godt med »Vata«. Hun har »krudt bagi« som hun udtrykker det, og har bl.a. uregelmæssige spisevaner. Hun elsker også varm mad, både morgen middag og aften, og efter hun er stødt på Ayurveda, giver det mening for hende.

Det hele menneske
Når man får ansigtsbehandling hos Jeanette, får man ofte samtidig fodbad og håndmassage, så hele kroppen kommer med i behandlingen.

- Vi laver sundhedsbehandlingerne, så det er en balsam for krop og sjæl, fortæller Jeanette og fortsætter: - Når kunderne kommer her, fornemmer jeg, om de har brug for ro, eller gerne vil have en masse informationer. Nogen kommer meget stressede, og så laver vi vejrtrækningsøvelser sammen, og kommer ned i gear inden jeg går i gang med behandlingen, fortæller Jeanette, som også selv nyder godt af den ro, der er, når hun giver behandlingerne.

I klinikken sælger hun også kosttilskud fra Valentus. Det er bl.a. kaffe og kakao, som giver energi og overskud, og samtidig stimulerer mæthedsfornemmelsen og mindsker sukkertrangen.

- Det er en kickstarter til at få kigget på kosten og livsstilsændringer, fortæller hun. Det er ikke en slankekur, men det er en nem mulighed, som gør at man taber de første kg/cm, og får den energi man skal bruge til flere mindre livsstilsændringer, så man lever sundere, fortæller hun.

Hun har selv brugt kosttilskudet, og har fået fornyet energi og overskud, samtidig med at hun kom af med sin store sukkertrang.
Jeanette har boet i Hesselbjerg ved Haslev i 10 år nu, og hun elsker det. Tidligere boede hun i Tåstrup og i København.

- Jeg ville ud og mærke naturen, og vi faldt for stedet og omgivelserne her, slutter hun med et stort smil.

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Sommersang på Møllegården
- ”Agurketid” eller ej - Kampen om Strandfogedvej i Lille Torøje fortsætter...
- En sang for Julius - koncerten
- En sang for Julius - historien
- Uddannelse til industrioperatør - nu med løn
- 50 års jubilæum med højskolevennerne
- Parkour og insekter
- Haslev på den anden ende…
- Første elev på EUD Business
- Åbent hus og 50 års fødselsdag
- Sankt Hans På Emmaus og ved Freerslev Kirke
- Kulturelt rejsebrev nr. 2
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst