Spildevand - nyt administrationsgrundlag

Onsdag 7. marts 2018 kl. 13:02

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Spildevand - nyt administrationsgrundlag
Indlæg af:
Eli Jacobi Nielsen
Formand for Teknik og Miljøudvalget
Prins Buris Vej 19
4653 Karise

Ved behandlingen i byrådet den 14-03-2017 af den nye spildevandsplan, stillede DF 5 ændringsforslag ifm spildevand i det åbne land, herunder at der skulle udarbejdes et administrationsgrundlag herfor. Forslagene blev nedstemt med 14-11 (V og DF) - efterfølgende stemte DF imod spildevandsplanen.

Under valgkampen var spildevand i det åbne land også et emne, hvor DF, som de fleste andre, argumenterede for vore holdninger, og vore ønsker for den fremtidige ageren på dette område. Efter valget er der naturligvis en politisk virkelighed at forholde sig til, og vi er glade for at der med baggrund i denne virkelighed har været mulighed for at få udarbejdet det administrationsgrundlag for spildevandssager i det åbne land, som et enigt Teknik og Miljøudvalg vedtog den 28-02-2018.

Der bliver således ikke tale om at tilbagekalde alle udstedte påbud, men det pointeres at „Administrationsgrundlaget skal sikre at der ved statslige krav til vandmiljøet/spildevand gennemføres understøttende/afklarende konkrete vurderinger som anført i spildevandsbekendtgørelsens § 35, både angående kloakering og individuelle løsninger.”

Ligeledes fremgår det af administrationsgrundlagets side 4 og 5 at der skal være en dialog med de berørte borgere, f.eks. til at fastslå hvorvidt ejendommens udledning rent faktisk ender i det vandløb man har formodet.

Staten har pålagt kommunerne at gennemføre en indsats overfor spildevand i det åbne land, men som det bl.a. fremgår af Miljøministerens svar på Spørgsmål 564 er det kommunerne der er ansvarlige for at påbud om spildevandsrensning sker på et tilstrækkeligt fagligt grundlag. Det fremgår endvidere af svaret på Spm 237 at kommunen også kan undlade en indsats på en given ejendom, såfremt det vurderes at betingelserne i Spildevandsbekendtgørelsens §35 ikke er opfyldt.

Lovgivningen på området har ikke ændret sig, det nye administrationsgrundlag er således blot „et politisk vedtaget grundlag for den kommunale administration af spildevandssager i det åbne land” der skal sikre og tydeliggøre at borgerne får den konkrete, individuelle vurdering deres ejendomme er berettigede til.

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Prioriterer byrådet kvaliteten i vores skoler?
- Spildevand i Faxe
- Beskæftigelse - vejen til bedre integration
- Lokalplan for Håndværkerhøjskolen
- Gisselfeldvej eller Øster Ringvej
- Gode kulturelle oplevelser i Faxe Kommune
- Cafe-koncerter
- Liberal Alliance er klar til forhandlinger med Lærerforeningen om lokalaftale
- Spildevand til gode…
- Hvordan får Faxe glæde af Køges vokseværk?
- Sæt skolerne mere fri
- Fagligt løft
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst