Åbent brev til SSP-styregruppen

Mandag 5. marts 2018 kl. 11:43

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Åbent brev til SSP-styregruppen
Indlæg af:
Majbritt Egelund Rasmussen
Bestyrelsesmedlem i Radikale Venstre i Faxe Kommune
Teestrup Bygade 27, Teestrup.


Onsdag aften den 28. februar deltog jeg og mange andre borgere ved borgermødet vedr. tryghed på Nordskovskolen. Repræsentanter fra bl.a. politiet, Bykroen og taxavognmændene fortalte om deres indsatser for at skabe tryghed i nattelivet i Haslev.

Og det var tydeligt, at de alle gør, hvad de kan indenfor deres rammer. Og at de foreløbige indsatser har haft en positiv effekt. Dog kom det også frem, at der stadig er problemer med en lille gruppe unge, som til tider fortsat skaber utryghed.

Desværre havde ingen af medlemmerne af SSP-styregruppen mulighed for at deltage i aftenens møde. Til stede var dog yderst kompetente SSP-konsulenter, som fortalte om deres arbejde med og tilgang til de unge - og at de primært retter deres indsatser mod den store brede gruppe af unge. Deres engagement og faglighed skinnede tydeligt igennem. Godt, vi har dem i Faxe Kommune.

Men jeg kunne ikke lade være med at tænke på de få, der fortsat til tider skaber utryghed. Hvordan håndteres de i SSP-regi? Hvilke præventive indsatser gøres der for at sikre, at et ungt menneske ikke når så langt ud, at det skaber utryghed for andre?

Jeg stillede derfor spørgsmål til de mere strategiske indsatser for at nå disse unge. Det kunne SSP-konsulenterne forståeligt nok ikke svare fyldestgørende på, da det ligger udenfor deres ansvarsområde.

Spørgsmålet var også mere rettet mod SSP-styregruppen, men da denne ikke var til stede, stiller jeg nu mit spørgsmål i dette åbne brev i stedet, da jeg mener, at det har relevans for alle borgere i Faxe Kommune:

Hvilken strategi ligger der for at nå de unge, som de nuværende indsatser ikke når? Hvilke præventive tiltag vil I foretage for at sikre, at ingen unge mennesker i Faxe Kommune starter deres voksenliv med en plettet straffeattest?

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Prioriterer byrådet kvaliteten i vores skoler?
- Spildevand i Faxe
- Beskæftigelse - vejen til bedre integration
- Lokalplan for Håndværkerhøjskolen
- Gisselfeldvej eller Øster Ringvej
- Gode kulturelle oplevelser i Faxe Kommune
- Cafe-koncerter
- Liberal Alliance er klar til forhandlinger med Lærerforeningen om lokalaftale
- Spildevand til gode…
- Hvordan får Faxe glæde af Køges vokseværk?
- Sæt skolerne mere fri
- Fagligt løft
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst