Peter Nygaard blev Årets Motorsportsfotograf

Tirsdag 27. februar 2018 kl. 11:16

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Peter Nygaard blev Årets Motorsportsfotograf
Vores lokale motorsportsjournalist og fotograf Peter Nygaard vandt titlen som Årets Motorsportsfotograf. Det er første gang man kan vinde denne pris i Danmark.

Peter Nygaard vandt fredag den 23. februar titlen »Årets Motorsportsfotograf«.

Peter Nygaard, er 55 år, og er Danmarks eneste internationale motorsportsjournalist på fuld tid. Han blev oprindelig uddannet cand.jur. i 1987, men besluttede allerede som nyuddannet at satse på en fremtid som freelance motorsportsjournalist. Lige siden har han rejst verden rundt for at rapportere til aviser, fagblade og tv fra internationale motorløb.

Siden han var dreng, har han interesseret sig for motorsport.

- Min morfar, og senere min far havde jo bilforretningen Sonne Frederiksen i Vestergade. Butikken er gået i arv, og nu er det min bror Søren der driver den fortæller Peter og uddyber at den nu har skiftet navn til Søren Nygaard automobiler. Han fortsætter: - Så der har altid være biler omkring mig.

Så det lå ligefor at det skulle være noget med biler.

Peter har nu igennem årene overværet langt over 500 formel 1-grandprixer, interviewet alle sportens store stjerner og besøgt Ferrari-teamets hovedkvarter i Maranello flere gange.

I en årrække var han ekspertkommentator ved DR’s formel 1-transmissioner. Siden har han kommenteret motorløb for TV2 Sport, Canal Plus og TV3 Puls.

Peter Nygaard står også bag fotobureauet www.grandprixphoto.com, der råder over et af verdens største arkiver med både aktuelle og historiske formel 1-billeder.

Hans døtre Lise og Lotte fotografer nu også for Grandprixphoto.com ved siden af studierne. Lise på 19 blev færdig på gymnasiet sidste år, og skal starte på videregående uddannelse til sommer. Hun har været en del med på fotorejserne, og har bl.a. været med til motorløb i Kina, USA, Australien, Brasilien, Bahrin mv. Nu begynder Lotte, som er 17 og starter på gymnasiet til sommer, også at komme med på rejser.

- Jeg har mange rejsedage, så det er dejligt. Vi har haft mange store oplevelser sammen.

Sønnen Lucas studerer »event management« på RUC.

Peters mange bøger
Peter Nygaard har skrevet et hav af bøger om motorsporten, og er lige nu i gang med en ny bog som er et stort præstigeprojekt.

Bogen bliver i et meget stort format, så billederne kommer til sin ret, og bliver på 700 sider.

- På forlaget joker vi om, at det nærmest bliver et møbel, siger Peter Nygaard med et grin.

Bogen handler om Formel 1s historie - som startede i 1950 - og frem til i dag.

Noah blev årets talent karting
Ved Dansk Motorsport Award 2018s prisuddeling sidste fredag gik titlen som Årets talent karting 2017 i øvrigt også til en lokal, nemlig Noah Degnbol Møller (Faxe / klub: BGK).


© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Sommersang på Møllegården
- ”Agurketid” eller ej - Kampen om Strandfogedvej i Lille Torøje fortsætter...
- En sang for Julius - koncerten
- En sang for Julius - historien
- Uddannelse til industrioperatør - nu med løn
- 50 års jubilæum med højskolevennerne
- Parkour og insekter
- Haslev på den anden ende…
- Første elev på EUD Business
- Åbent hus og 50 års fødselsdag
- Sankt Hans På Emmaus og ved Freerslev Kirke
- Kulturelt rejsebrev nr. 2
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst