Så er det sikkert og vist - udsigtstårnet opføres

Tirsdag 13. februar 2018 kl. 11:16

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Så er det sikkert og vist  - udsigtstårnet opføres
Illustration: EFFEKT

Så er det sikkert og vist  - udsigtstårnet opføres
Illustration: EFFEKT
Ny turistattraktion: Nu er alt faldet på plads. Camp Adventure udvider med et nyt 45 m højt spektakulært udsigtstårn i år.

Tårnet bliver det første af sin slags i Skandinavien og bliver det højest tilgængelige punkt på Sjælland. Der forventes omkring 100.000 besøgende på tårnet årligt, som er finansieret af bl.a. Vækstfonden og egne midler.

Camp Adventure har den 9. februar skrevet kontrakt med det entreprenørfirmaet LEVI om at opføre tårnet, der er tegnet af Tegnestuen EFFEKT.

Man forventer at kunne indvieudsigtstårnet i oktober eller november i år. Med dets spektakulære form og de mange besøgende der forventes at komme, kan det blive et ikon for hele Sydsjælland og styrke dansk turisme som et nyt turismeprodukt af høj kvalitet.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen udtaler i den forbindelse:

- Udsigtstårnet har potentiale til at blive et ikon på Sydsjælland. Det er et ambitiøst projekt, som forhåbentlig kan være med til at skabe vækst i turismen i hele regionen. Vi ved, at turister går efter kvalitetsoplevelser og gerne vil have noget ekstraordinært, og jeg synes, at projektet ser spændende ud, og jeg håber, det kan bidrage til at gøre Sjælland til en mere attraktiv turistdestination.

Udvidelsen er finansieret via Camp Adventures ejergruppes egne midler og lån fra Vækstfonden og Nordea. Om Vækstfondens engagement i projektet siger erhvervskundechef Jonas Kristiansen:

- Det nye tårn, som Camp Adventure står bag, er et spændende projekt, som både har stort potentiale som attraktion og kan blive en rigtig god forretning. I Vækstfonden er vi glade for at være den brik, der har fået den samlede finansiering til byggeriet på plads.

Det kommende tårn er det første af sin slags i Skandinavien, og med en så stor investering tager Camp Adventure et kæmpe skridt videre fra hidtil at være Danmarks største klatrepark med 10 trætopbaner.

Om den nye udvidelse siger forretningsudvikler Kasper Larsen:

- Vi bliver den første af sin slags i Skandinavien. Det er spændende at være first mover på noget, men selvfølgelig også usikkert omkring besøgstal. Vi kan skele til lignende attraktioner i udlandet og se på deres besøgstal og så håber vi ellers, at der kommer ca. 100.000 om året hos os.

Camp Adventure er ligger i Gisselfeld Klosters skove tæt på Vester Egede på vejen mod Næstved. Adressen er Denderupvej 19.

I 2017 havde Camp Adventure 16.000 gæster.


Illustration: EFFEKT

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Kommentarer til artiklen:
Det er en god nyhed. Nu må kommunen hurtigt få en aftale med vejdirektoratet, så Næstvedvej kan bygges om til at tage den store trafikmængde til anlægget.
Arne Rohde, 13-02-2018 11:27:43


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Brand på Lægårdens Camping
- Gnoss - et af Skotlands hotteste bands
- Kunsten er det vigtigste
- To indbrud i Haslev
- Madglade frivillige søges til Madskoler
- Når en handicappet fylder 18 år sker der mange ting
- MSG Academy vandt Ringsteds innovationskonkurrence – igen!
- Hyggelige fortællestunder støtter børnenes sprogudvikling
- Fire fik zoneforbud i Haslev
- Ny formand og nyt æresmedlem i Faxe Boldklub
- Ny massør skal massere til DM
- Åbningsfest i Café K