Cool Kids og Chilled til børn og teenagere med angst

Fredag 9. februar 2018 kl. 13:41

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Cool Kids og Chilled til børn og teenagere med angst
Angst er det hyppigst forekommende psykiske problem blandt børn og unge. Mere end hvert tiende barn i skolealderen har så store problemer med angst og svære bekymringer, at det er pinefuldt og plagsomt for barnet/den unge og griber forstyrrende ind i barnets og familiens dagligdag. Nu kommer programmerne Cool Kids og Chilled til Haslev.


Nu er det muligt at få hurtig og effektiv hjælp til børn/unge med angst.

Tanya Vorm har arbejdet som selvstændig psykoterapeut og coach i Haslev de sidste 13 år og har kørt netværksgrupper for Bedre Psykiatri de sidste 9 år.

- Gennem årene er der sket en udvikling i min praksis, både hvad angår mine klienters problemstillinger, men også deres alder. Flere og flere forældre opsøger mig med store bekymringer omkring deres barns trivsel. Nogle ved allerede, at det er angstsymptomer, andre fortæller om skoleværing og fysiske symptomer. Fælles for disse forældre er, at de føler sig magtesløse og mangler hjælp.De er i tvivl om, hvorledes de skal støtte deres barn/ung , fortæller Tanja Vorm og fortsætter:
- Derfor har jeg valgt at udbyde Cool Kids og Chilled programmerne i Haslev. Jeg har valgt programmerne, fordi de virker. Efterspørgslen på angstbehandling er stor og min oplevelse er, at de allerede etablerede tilbud enten ikke kan følge med eller er utilstrækkelige. Det er uholdbart og bestemt ikke optimalt for det enkelte barn/den unge og deres familie.

Videnskabeligt baseret
Cool Kids og Chilled programmerne er videnskabeligt baseret og effektive angstbehandlingsprogrammer. Programmerne er udviklet i Australien og oversat til dansk på Angstklinikken for børn og unge ved Århus Universitet.
I et Cool Kids og Chilled forløb introduceres børn og forældre til konkrete metoder og strategier, som kan gøre det lettere at overvinde og håndtere angst og bekymring i hverdagen. Cool Kids og Chilled programmet bygger på principper fra kognitiv adfærdsterapi og kan gennemføres enten i individuelle forløb eller i gruppe sammen med andre børn og unge og deres forældre. Der er også mulighed for hjemmebesøg.

Dokumenteret effekt
Forskningsresultater viser at 80% af alle børn og unge med forskellige angstlidelser, som gennemfører et Cool Kids eller Chilled forløb, har signifikant god gavn af forløbet. Forskningsresultaterne er baseret på 10 sessioners forløb.
Børnene har mindre fravær fra skolen, klarer sig bedre socialt og fagligt og deltager i flere fritidsaktiviteter. Undersøgelserne viser også at barnets/den unges egen oplevelse af angst og bekymring falder betydeligt og at familiens samlede stressniveau reduceres.

Hvem kan få gavn af Cool Kids og Chilled programmerne?

Cool Kids er for normaltbegavede børn i alderen 9-12 år, som lider af angst- og bekymringsproblemer.

Angstproblemer hos børn viser sig f.eks. ved, at barnet stiller mange spørgsmål og ustandseligt skal beroliges, ved at barnet har svært ved at klare nye situationer, blive afleveret i skolen, sove alene eller i form af udpræget generthed, lavt selvværd og ringe tiltro til egne evner. Barnet skal ikke have en diagnose for at kunne deltage i programmet.

Chilled er for normaltbegavede teenagere, der føler sig usikre og nervøse i en sådan grad, at det hæmmer deres livskvalitet. Måske er det virkelig svært at passe skolen, at deltage i sociale sammenhænge, de ellers har haft fornøjelse af. Måske reagerer kroppen med panikanfald eller ondt i mave og/eller hoved.

Er du i tvivl om dit barn/den unge og jeres familie vil få nytte af at komme i et behandlingsforløb hos Psykoterapeut Tanya Vorm, er du velkommen til at tage kontakt for yderligere information på tlf. 22422341 eller på mail: info@p-cc.dk.
Der afholdes gratis informationsaften i behandlersalen hos Fit og Sund på Grønlandsgade den 28. februar kl. 18-20.

Tilmelding hos Tanya er nødvendig, da der er begrænset antal pladser.
- Er det ikke muligt at komme denne aften, kan man stadig få en plads i et behandlingsforløb, enten i gruppe eller i et individuelt forløb fortæller Tanja.


© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Brand på Lægårdens Camping
- Gnoss - et af Skotlands hotteste bands
- Kunsten er det vigtigste
- To indbrud i Haslev
- Madglade frivillige søges til Madskoler
- Når en handicappet fylder 18 år sker der mange ting
- MSG Academy vandt Ringsteds innovationskonkurrence – igen!
- Hyggelige fortællestunder støtter børnenes sprogudvikling
- Fire fik zoneforbud i Haslev
- Ny formand og nyt æresmedlem i Faxe Boldklub
- Ny massør skal massere til DM
- Åbningsfest i Café K