Vil du være der for en døende i den sidste tid...

Tirsdag 6. februar 2018 kl. 08:00

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Vil du være der for en døende i den sidste tid...
Gitte Vejby og Bente Pihl (bagerst) samt Hanne Hansen, Inge Larsen og Ida Rasmussen er nogle af de erfarne vågere i Faxe Røde Kors

Faxe Røde Kors: Der foregår mange ting i den lokale afdeling af Røde Kors, der dækker de to gamle kommuner Rønnede og Faxe. Én af dem er en vågetjeneste - men hvad er nu det for noget?

Kort fortalt er meningen med en vågetjeneste, at intet menneske skal dø i ensomhed. At der altid skal være en person til stede, til at holde i hånd, og en at tale med, når livet er ved at rinde ud.

I 2013 blev der etableret en vågetjeneste i den daværende lokalafdeling af Røde Kors i Dalby-Rønnede og to år senere fik også Faxe en vågetjeneste. Nu er de to foreninger slået sammen, og der er én stor vågetjeneste i den østlige del af kommunen. I „Vestfaxe“ varetages opgaven af Haslev Røde Kors.

I skrivende stund er der 13 vågere, men der er behov for flere. 20 er målet, fortæller Ida Rasmussen der er leder af vågetjenesten i Faxe Røde Kors.

Vi er der for den døendes skyld
I de år vågetjenesten har eksisteret har der primært været behov for vågere på vores ældrecentre. Ikke for at erstatte medarbejdere eller pårørende, men for at aflaste dem. Det har mest været om natten vågetjenesten har været i aktion.

- Vi er der for den døendes skyld, ikke for personalets, fortæller Ida Rasmussen.
Men hvad kræves der for at blive våger? Ikke noget specielt. Alle kan blive våger - men selvfølgelig skal lysten, overskuddet og tiden være der, og så skal man ikke være bange for døden.

I gamle dage kaldte man dem for vågekoner, men nu om dage er der ikke kun tale om „koner“ - for også mænd kan blive våger.

Mange vil nok tænke, om man kan klare opgaven, men til beroligelse, kan det oplyses, at man ikke bare bliver overladt til sig selv.

- De første gange kan man våge sammen med en erfaren våger, ligesom Røde Kors tilbyder kurser i det at våge. „Medmenneskelighed i praksis“ hedder kurset.
Dertil kommer at man kan trække på psykologhjælp gennem Røde Kors, hvis der skulle blive behov for det - og endelig er der et møde hvert kvartal, hvor alle lokale vågere samles, fortæller Ida Rasmussen.

Ved disse møder taler man om hvad man har oplevet - og hygger sig sammen. Man har også været på ture sammen, blandt andet til et hospice.

Hvis du kunne tænke dig at blive våger, eller overvejer det, kan du kontakte aktivitetsleder Ida Rasmussen på tlf. 6112 1396 eller Inge Larsen på 2222 1314.

Tekst og foto: Torkild Svane Kraft

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Ekstra musiklørdag hos Mesterbageren
- Trimlet ned ad skrænt under tisning
- Rivierafesten har sit eget cykelløb
- Stillflora - ny blomsterbutik
- Tekstilkunstner med i Åbne Atelierdøre for første gang
- Rivierafest nummer 60 på fredag og lørdag
- Koncertforedrag i sognehuset i Faxe
- Sidste gang Yvonne Erbs er med i Åbne Atelierdøre
- Skovly åbner gårdbutik
- Ørslev Marked og stor fest
- Skoleelever skal nu aflevere deres telefoner
- Fantastisk godt Tour de Haslev
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst