Nærværet

Mandag 22. januar 2018 kl. 10:56

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Nærværet
Indlæg af:
Niels Østrup Olsen,
Søvej 2,
Faxe Ladeplads


Ad uransagelige veje stødte jeg på et ord skrevet af apostelen Johannes, der hensatte mig i selvransagelsens helvede: „hvis du ikke elsker din broder, som du kan se, kan du ej heller elske Gud, som du ikke kan se”.

Nu kan man jo tro på Gud eller lade være, men det slog ned i mig som lynet, hvor uhyre let det er at elske tanken om noget eller nogen og hvor svært det kan være at elske det menneske, som jeg ser for mine øjne lige nu og her.

Det er let at elske menneskeheden, let at kæmpe et helt liv i menneskehedens tjeneste, men svært at elske sin hustru, sine børn og børnebørn. Derfor siges det, at familien har det bedst på væggen, ja som fotografier, der vækker tanken og tanken om mine børnebørn og min afdøde hustru er let at elske.

I mine øjne må kærligheden altså udtrykke sig i glæden ved det virkelige samvær. Den kærlige ler og smiler, når han ser din tå og græder, når du viser ham din hæl, ja kærligheden er ikke et floragram ved din fødselsdag, men et fysisk besøg, som bekræfter min kærlighed til dig, hvis den altså findes i mig, og det var netop den erkendelse der slog mig ud, thi hvem kan jeg i sandhed siges at elske, når jeg de facto foretrækker at tulle rundt her i mit hus helt alene i minderne om den familie, som var engang, men nu er spredt for alle vinde. Og har du ikke kærligheden, har du intet, som en anden apostel tillod sig at skrive.

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Haslev franarret sin identitet
- Hastighed gennem Roholte
- Manglen på arbejdskraft er et fælles ansvar
- Der er noget galt med forvaltningen af vores penge
- Angående nyttejobs...
- Lysreklamesøjle - trykker varmen eller?
- Mere om stier i kommunen
- Bier, blomster og en ikke særlig farbar skovvej
- Hvad skal pladsen hedde?
- René Tuekær: Faxe Svømmehal lukker ikke
- Cykelsti mellem Rønnede og Faxe
- SKAT foretager ejendomsvurderinger
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst