Hvad far og mor gjorde

Torsdag 11. januar 2018 kl. 15:00

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Hvad far og mor gjorde
Kristian Grumme Nielsen (tv), Jamina Chelina Green og Emilie Løbner Schefferling.

Midtsjællands Gymnasium skaber teater ud fra elevers tabubelagte familie-hemmeligheder.


Tag et kig på en helt almindelig dansk gymnasieklasse. Hvilke tabu-belagte hemmeligheder om deres familieliv har eleverne med i tasken hjemmefra? Hvem kommer fra hjem med vold, mobning, overgreb, svigt, alkoholisme, eller problematisk religiøsitet? Hvad ville disse elever fortælle, hvis de kunne?

På Midtsjællands Gymnasium har man fået en stribe af disse elever til at fortælle deres historier. Anonymt. 19 barske fortællinger er det blevet til. Materialet er givet videre til dramatikeren Simone Isabel Nørgaard, som nu har skabt manuskriptet til teaterforestillingen ”Hvad far og mor gjorde”, baseret på nogle meget barske hjørner af dansk familie-virkelighed.

- Det er imponerende, at der er så mange, der har skrevet deres historier til os. Jeg beundrer de-res ærlighed og generøsitet. Og jeg er overrasket over, hvor voldsomme nogle af historierne er, når man tænker på, at det kommer fra et helt almindeligt gymnasium, siger Simone Isabel Nørgaard.

Idémanden bag projektet er gymnasiets dramalærer Torben Ibsgaard, som har gjort manuskriptet til virkeligt teater, udført af en specielt sammensat dramagruppe med særligt talentfulde nuværende og tidligere elever, samt den professionelle skuespiller Kristian Grumme Nielsen.

Forestillingen har premiere søndag den 14. januar i Ringsted med offentlige forestillinger, og spiller en uge frem, både i Ringsted, Haslev, på Kulturcentret Viften i Rødovre, samt på Holstebro Gymnasium.

- Det var vel mine værste anelser, der blev opfyldt. Og det var hård læsning, siger dramalærer Torben Ibsgaard.

Forestillingen kommer også til at danne grundlag for nogle undervisningsforløb i en lang række af skolens klasser, først og fremmest i fagene dansk og psykologi.
Midtsjællands Gymnasium (MSG), der har afdelinger i Haslev og Ringsted, har en meget stærk dramatradition under det samlende navn Teater-Vi-Tør. Konceptet omfatter ikke kun almindelig dramaundervisning, men også masterclasses i samarbejde med professionelle, flygtningeteater og teatersamarbejde med grundskoler i området. Det er i øvrigt anden gang, gymnasiet samarbejder med dramatikeren Simone Isabel Nørgaard.

Forestillingen vises på MSG Haslev den 19. januar kl 14 og kl. 20 samt den 20. januar kl 16 og den 21. januar kl 16.

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Sommersang på Møllegården
- ”Agurketid” eller ej - Kampen om Strandfogedvej i Lille Torøje fortsætter...
- En sang for Julius - koncerten
- En sang for Julius - historien
- Uddannelse til industrioperatør - nu med løn
- 50 års jubilæum med højskolevennerne
- Parkour og insekter
- Haslev på den anden ende…
- Første elev på EUD Business
- Åbent hus og 50 års fødselsdag
- Sankt Hans På Emmaus og ved Freerslev Kirke
- Kulturelt rejsebrev nr. 2
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst