Krigen i Ukraine har tabt til dans og kager...

Søndag 14. januar 2018 kl. 13:33

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Krigen i Ukraine har tabt til dans og kager...
Frivillige fra Hjælp Ukraine klar til at sende en lastbil til Ukraine - men de vil gerne sende flere af sted...

Krigen i Ukraine har tabt til dans og kager...
Thomas Sillesen: BIIR støtter Hjælp Ukraine
Hjælp Ukraine: Krigen i Ukraine er forsvundet fra medierne til fordel for underholdningsprogrammer.


Organisationen Hjælp Ukraine, hvis formand er Jakob Knudsen fra Hårlev, understreger, at behovet for indsamling til befolkningen nær krigszonen er større end nogensinde.

I alt 34 artikler i danske, landsdækkende dagblade nævnte krigen i Ukraine i november og december måned 2017. Samme søgning på underholdningsprogrammerne ’Vild med Dans’ og ’Den store Bagedyst’ giver 280 hits.

I november og december måned 2014, da krigen var godt et halvt år gammel, blev den omtalt i 92 artikler i landsdækkende dagblade. Ifølge Jakob Knudsen, fra organisationen Hjælp Ukraine, der har sendt mere end 350 tons nødhjælp til de krigshærgede dele af landet, kan den dalende medieinteresse mærkes:

- Krigen er blevet hverdag, og det har ikke manges interesse. Groft sagt er udviklingen fastfrosset med Rusland og Putin på den ene side, som ikke kan tåle at lide nederlag ved tilbagetrækning af tropperne. Og på den anden side Ukraine, der på landjorden måske nok er russerne overlegne, men som ikke kan angribe, da det dels vil koste tusindvis af faldne soldater at generobre området, russerne har besat i det østlige Ukraine, og dels vil koste dem sympatien i udlandet, forklarer stifteren af Hjælp Ukraine.

Europas fattigste land
Men behovet for hjælp har aldrig været større. Den ukrainske stat bruger enorme summer på de cirka 265.000 soldater i skyttegravene. Penge som i stedet kunne være brugt på hospitaler, skoler, børnehaver og børnehjem.

- Befolkningen i Europas fattigste land med en offentlig sektor, som i forvejen var i en sørgelig stand betaler en stor del af regningen for krigen. Omkring krigszonen er landet totalt nedslidt. Alt og alle kører på pumperne, og nu kommer vinteren med 2-3 måneders hård frost snart igen, siger Jakon Knudsen, og tilføler:
- Det vidner behovet for brugt hospitalsudstyr, tandklinikudstyr, skolemøbler og sågar bildæk om. Hertil kommer den akutte nødhjælp som varmt tøj til soldater og civile i frontområdet og tøj og sko til de faldne og deres familier samt landets mange børnehjem.

Vi mangler penge
- Vi ville gerne sende endnu mere af sted end vi kan i øjeblikket. Vi modtager omkring 10 kubikmeter nødhjælp hver uge, men vi mangler helt banalt, penge til lastbilerne, så tingene hober sig op på lageret. De fleste bidrag får vi på vores mobilepay, 25 54 42 48, fra almindelige danskere, som godt kan lide tanken om, at de ting, som indleveres rent faktisk kommer frem til folk i nød. Vi har en kostpris på kun 2 kroner per kilo, så få kroner gør en stor forskel. For blot hundrede kroner kan vi sende 6-7 flyttekasser, udtaler Jakob Knudsen fra Hjælp Ukraine.

Tårnhøj korruption
For to år siden kom Jakob Knudsen i kontakt med den danske ingeniørvirksomhed BIIR, der selv måtte evakuere sine medarbejdere fra firmaets afdeling i Luhansk tilbage i 2014.

Bestyrelsesformand Thomas Sillesen forklarer, at BIIR insisterer på at støtte op om landets love og regler i det stærkt korruptionsprægede Ukraine. Hjælp Ukraine og BIIR fandt ud af, at de havde mange fælles holdninger til, hvad landet har brug for, hvis det skal stabiliseres, og virksomheden har sidenhen økonomisk støttet Hjælp Ukraines afsendelse af lastbiler.

- Jeg har den dybeste respekt for Hjælp Ukraines arbejde. Landet lider under en tårnhøj korruption, der får mange af de unge, som har muligheden for det, til at emigrere. Ukraine har en potentiel lys fremtid, men det forudsætter frihed og demokratiske værdier. Det er dybest set den udvikling, Hjælp Ukraine støtter op om, siger Thomas Sillesen.

Se www.hjaelpukraine.dk eller find organisationen på facebook.

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Anders Vang er vendt hjem...
- Haslev Brillecenter er i gang med stor renovering
- Pluk-selv-blomsterne har det fint i tørken
- Bierne har det ikke godt - Karsten gør noget for dem
- Haslev Kulturhusgruppe klar med ny event
- Oplev André Rieu i biograferne i Faxe Kommune
- Camilla fra Fashion Care deltager i Copenhagen Pride
- Enhedslisten har valgt Folketingskandidat
- Kvickly i Haslev bliver til Superbrugsen
- To indbrud i Haslev
- Taget på stjålet knallert
- Danish Agro i nyt opkøb i Finland og Baltikum
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst