Antenneforeningen er bedst og billigst

Torsdag 14. december 2017 kl. 10:50

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Antenneforeningen er bedst og billigst
Niels Svane - arkivfoto
Indlæg af:
Niels Svane
Formand
Faxe-Faxe Ladeplads Antenneforening.


Faxe kommune/Fibia inviterer til borgermøde den 21. december vedr. højhastighedsinternet i Faxe Ladeplads.

Hvis ikke alle ved det, så er FIBIA ejet af elselskaberne, og anlægsarbejderne er betalt af os alle via vores elregning. Det vil sige, at vi betaler for det samme produkt 2 gange.

Og ikke nok med det. De sælger varen langt under anlægsudgiften, hvilket er direkte konkurrenceforvridende. Antenneforeningen har flere gange forsøgt at sælge tilslutninger i sommerhusområderne, men der har været så ringe interesse, at det ikke har kunnet lade sig gøre, og det har selvfølgelig haft noget med prisen at gøre.

Fibernettet har sin berettigelse i tyndt befolkede områder, men hvem skal betale. Det spørgsmål bliver nok stillet på borgermødet den 21. december.

FIBIA har p.t. en meget aggressiv markedsføring i kommunen, og de fortæller mod bedre vidende, at deres internet er meget bedre end det, som findes i antenneforeningerne. Det er direkte usandt. Antenneforeningernes net kan til enhver tid præstere det samme.

Virkeligheden er den, at højhastighedsinternettet bliver oversolgt. Der er ingen private, der har brug for de svimlende hastigheder, som FIBIA bilder folk ind, at de har brug for. Vi kan i antenneforeningen levere op til 300 Mb, hvilket dækker og lidt til. Hvis computerens bundkort kun kan håndtere 100 Mb, så er det jo lige meget med at få højere hastighed ind.

Antenneforeningen har de sidste 3 år brugt millioner af kroner for at gøre vores anlæg up to date. Vi ligger i forhandling med Dansk Kabel TV om ombygning af anlægget, så de kan fremføre 1000 Mb. Kobbernettet kan til enhver tid måle sig med fibernettet, det er kun et spørgsmål om, hvad der sidder i skabene.

Endelig, så kan FIBIA ikke tilbyde funktionen start forfra, som vi kan i antenneforeningen. FIBIA har et mindre kanaludbud end antenneforeningen og så er de dyrere. Endelig, så er billedkvaliteten ringere end den billedkvalitet vi leverer.

Det er noget vi ved, da vi har efterprøvet det hos et medlem, der har både FIBIA og antenneforeningens signal inde i huset.

Endeligt og ikke mindst lige så vigtigt, så har vi vores lokale teknikere i anlægget og dermed meget hurtigere service og fejlfinding.

Jeg opfordrer alle antenneforeningens medlemmer til at støtte op om foreningen.
Kun sådan kan vi blive ved med at være både de bedste og de billigste.

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Kommentarer til artiklen:
Tjek her om du kan få fiber :
http://www.fibia.dk/privat/bestil-fibernet/kan-du-faa-fibernet/tjek-om-du-har-fiber-i-dit-omraade/?utm_campaign=20171218_nyhedsbrev_leads&utm_medium=email&utm_source=Eloqua

Søren Hansen, 21-12-2017 10:06:23

Nej - Det jo løgn Niels Svane.
Fibia er blevet inviteret til at komme og præsenterer Deres Fiber produkt af de lokale ildsjæle ( Borgere i Faxe Ladeplads ). Fibia's løsning er både høj og lav hastighed + meget mere. Samtidig kan de tilbyde at man køber tv fra Waoo og ViaSat. Uanset hvad, så tilbydes vi nu en mere stabil løsning, som er fremtidssikret. Kan kun sige JA TAK til fiber i Faxe Ladeplads.
Peter, 21-12-2017 09:45:39

har formanden for antenneforeningen et sagligt modsvar eller er det tid til at byde fremtiden indenfor
robert krogsgaard, 20-12-2017 21:45:35

Det er ærgerligt, at formanden for antenneforeningen ikke ved, hvad han snakker om. For mig som kun har internet forbindelse, så er det ca 20% dyrere igennem antenneforeningen, end det vil være igennem Fibia. Derudover så glemmer formanden, at der er større upload hastigheder på fibernettet end på antenneforeningens net, så nej, antenneforeningen kan ikke tilbyde det samme. Og med alle de online backup muligheder osv, der er, så er det faktisk en mangelvare. Men det er da klart, at hvis formanden kun kan se internettet brugt til mail og internetsurf, så er det de tilbyder rigeligt. Og hvis han kun kender til, at hver husstand har 1 computer med 100 Mbps netkort, tja, så skulle han måske vågne op og kigge i kalenderen (der står 2017 og ikke 2007!!). I dag er det ret svært at finde computere med 100 Mbps netkort - de fleste er trådløse - og hvis vi endelig skal tale om kablede netkort, så har de altså alle 1000 Mbps i dag. Derudover omtaler formanden hurtigere service. Jeg ved ikke engang, hvad jeg skal sige, for sidst jeg fejlmeldte min internetforbindelse blev jeg mødt med et ‘det kan vi ikke hjælpe med’, og det tog over 2 uger at få det fixet (og ja, det var antenneforeningen, der skulle rette det og ikke YouSee). Til gengæld så møder man en tekniker, som i et væk brokker sig over YouSee. Undskyld mig, men som kunde er jeg fuldstændig ligeglad med, hvem der er skyld i hvad (jeg hader mudderkastning), men er kun interesseret i at få det til at virke, og jeg får et indtryk af, at det er nemmere at kaste skylden på YouSee/TDC, for de har et dårligt ry i forvejen, i stedet for at tage problemet på sig og løse det uden at trække kunden ind i det. Jeg håber, formanden læser alle kommentarerne på denne side, så han kan komme ud af sin ‘boble’ og måske glæde sig over, at der kommer konkurrence på markedet, for lige nu har de monopol (hvilket teknikeren brokkede sig over, at YouSee har). Men det er måske fordi formanden inderst inde godt ved, at deres produkt ikke kan konkurrere med Fibias, at han har så travlt med at forsvare antenneforeningen??
Nette, 20-12-2017 11:12:13

Vi på strandbakkevej har aldrig hørt fra antenneforeningen.
Jan, 19-12-2017 09:21:39

Det er flot at antenne foreningen, kan tilbyde det samme som fibia, men så skulle i jo ha været ude af starthullerne, og tilbudt os der bor syd for åen, en forbindelse, så havde vi jo ikke overvejet et alternativ, men nu er fakta at det kun er fibia der tilbyder os en højhastighedstog, og jeg håber virkelig at der er nok der bakker op om projektet.
René Nielsen, 17-12-2017 13:26:07

Jeg vil også sige at nu har vi haft Fibia i Haslev i 3 år Ca. Og inden havde vi også antenneforening og youse hvilket gjorde at nettet og tv signalet var ude af drift ret ofte. Så vi valgte at skifte til Fibia da muligheden bød sig, og nu er det snart 3 år vi har haft det uden nogle problemer vi har altid tv signal vi har internet i alle 4 rum samt vores 3 mobiler i hustanden er på trådløst og der er ingen problemer det fungere bare 😉 så Fakse ladeplads vil opfordre jer til at sige ja tak til Fibia i vil kun blive glade 😊
Louise Andersen , 15-12-2017 12:03:13

Vores internet er så ustabilt, at de unge mennesker der bruger meget tid på at sidde og spille, jævnligt kommer og spørger om vi har noget net, for det har de ikke. Det skal lige siges at det er jeres egne folk, der har koblet os til. Så det burde vel være gjort rigtigt. Boksen er ligeledes ustabil. Den skal genstartes utroligt tit. Programmer, der skulle kunne startes forfra, vil ofte ikke starte osv. Jeres smedarbejdere svarer jævnligt med en sur kommentar, ikke særligt servicemindet. Vi har meldt os til Fibernet, men lykkes det ikke, vil jeg da glæde mig til at modtage den fine service, som du skriver, at I har hos antenneforeningen. For lige nu er den desværre lidt langt væk. Jeg vil, hvis det bliver tilfældet, se frem til en boks der virker, en forbindelse, der ikke falder ud, og en servicemindet medarbejder.
Ulla Greve Hahn, 15-12-2017 11:29:40

Yousee = NO SEE.....

Antenneforeningen burde jo have været fremme i skoene hvis de ville have haft kunder, men dårlig service på alle leder og kanter, gjorde at vi byttede dem ud men noget som virker. Vi hilser fibia velkommen og syes at alle burde melde sig til. 2000 kr. For tilslutning er billigt, og så kan man jo framelde sig hvis man ikke ønsker det
Nielsen, faxe ladeplads, 14-12-2017 20:02:51

Og måske det ville hjælpe på antenneforeningens image, hvis den var imødekommende i stedet for at spille enevældig konge, f.eks., ved kritik på generalforsamlingerne, hvor brugerne ikke tør møde op af angst for at blive bortvist, hvis de stiller kritiske spørgsmål.
Husk kære bestyrelse at i er til for kundernes skyld.
Lars, 14-12-2017 17:51:33

Ja det er muligt, men så skal YouSee være mere stabilt, jeg kræver internet i alle døgnet timer, uden afbrydelse, og det har jeg da ikke haft på det seneste....

Tv beholder vi da på antenneforeningen!
Inge, 14-12-2017 17:30:58


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Børnene skal have samme sunde start på livet
- Tid til at tage stilling
- Tak til hjemmehjælpere, sosu’er, visitation og....
- Manglende samarbejde?
- Grusgravning og magtmisbrug
- Danmark skal bære den grønne føretrøje
- Ekkoet runger
- Enhedslisten og den forældede klassekampsretorik
- Overenskomstkonflikt i Faxe Byråd
- Utidig indblanding i mulig konflikt
- Ingen indblanding
- Kommunal velfærd efter en eventuel konflikt?
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst