Fibernet i Faxe Ladeplads?

Mandag 11. december 2017 kl. 09:59

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Fibernet i Faxe Ladeplads?
Indlæg af:
Bo Jørgensen,
sommerhusejer i Faxe Ladeplads


Så vidt vides rækker fællesantennen kun til Faxe Å. Syd for Faxe Å-broen er vi mange der også har brug for en stabil internetforbindelse. De 2 'mulige løsninger', fibernet kontra fællesantenne, kan ikke sidestilles, da der er tale om 2 forskellige produkter, hhv. lysleder- og kobber/coaxkabler.

Lysleder/fibernet har helt klare fordele og er ubetinget den hurtigste og mest stabile løsning til Internet-brug der udbydes. Fibernet er udkantsvenligt. Fibernet forsyner de yderste brugere på ledningen med samme kapacitet og hastighed, som dem der ligger først på ledningen og dette uanset hvor stor datatrafik der i øvrigt er på fibernettet.

Fibernet kan understøtte stabil mobiltelefoni, så vi reelt kan frigøre os fra fastnet-telefoni, baseret på de gamle kobberledninger. Ønsker man fortsat fastnet, fås det fibernet-baseret og er således ikke afhængig af kobbernet-vedligeholdelse, der med et svindende antal brugere, næppe bliver billigere i fremtiden.

TV-mulighederne med fibernet adskiller sig nok ikke væsentligt fra andre udbydere som det ser ud lige nu, men nye standarder og muligheder som baserer sig på fibernet-teknologien er på vej.

Velfungerende mobiltelefoni og internet-forbindelse med fibernet, øger interessen for bosætning, iværksætteri, opstartsvirksomhed og hjemmearbejdspladser, som igen øger efterspørgslen på vores ejendomme, med kortere liggetider og måske bedre priser. Giver dynamik i vores lokale erhvervsliv, som igen er afgørende for vores offentlige serviceniveau.

En mere unik mulighed for et håndgribeligt løft, ud af 'strandkanten' og lurende stangnation i vores område, -end vi har lige nu, ligger nok ikke lige om hjørnet. En rum tid vil formentlig gå inden en udbyder igen vil forsøge sig, set ud fra den tilslutning undersøgelsen indtil videre viser med 193/400 tilmeldte. Se link:

http://www.fibia.dk/privat/subsites/fiberbyer/faxeladeplads-4654/

Guldborgsund er godt på vej med fiberudrulning og kombineret med Fehmaren-forbindelsen og den infrastruktur der følger, er det ikke utænkeligt at de udvikler et kraftcenter i deres område. Køge buldrer også derudaf, for ikke, i al beskedenhed at nævne Faxe Kommune's 'Vilde Vesten'.

-'Vågn op, Faxe Ladeplads!', det er nu vi har muligheden for at rykke med ind i fremtiden.

Bestilles en fiberforbindelse af et firma i et udkantsområde, kan prisen ligge på 50-150.000 kr. Med det foreliggende tilbud til os fra Fibia er prisen ca. 3.200 kr. og efter 6 mdr. kan abonnementet opsiges og uden yderligere udgifter har man en fibernet-forbindelse installeret i sit hus i mange år frem, -og nu endda med håndværkerfradrag. Forbindelsen kan åbnes igen når man ønsker det.

Lyslederkablet i huset vil være ejet af samme firma som ejer EL-forsynings-kablet i dit hus og vedligeholdes på samme måde helt ind i 'boksen' på væggen.
Kablet 'skydes' så vidt mulig ind på din grund, så haveanlæg og belægninger ikke forstyrres. Kablet føres gennem ydervæg/sokkel og afsluttes med en boks på væggen, -alt inklusiv i prisen.

Installeret fibernet-forbindelse efterspørges i stigende grad af huskøbere, fibernettet kan således være en afgørende faktor for at få huset solgt.

Hvis vi i Faxe Ladeplads ikke når de 400 tilmeldinger, inden den officielle dato, d. 15. december, bliver fibernet-projektet sandsynligvis ikke til noget.

Det har i så fald været gratis at tilmelde sig, -så hvad er der at miste!


© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Kommentarer til artiklen:
Det lykkedes os at få fiber i Teestrup og Skuderløse i den anden ende af kommunen. Det spiller bare og betyder at vi aldrig skal bekymre os om hastigheden på vores internet (udover det kører alt for stærkt).

Det er godt for lokalsamfundet og skaber MULIGHEDER: Muligheder for etablering af erhverv, muligheder for at arbejde hjemme, muligheder for at få en god pris for huset når det skal sælges, og muligheder som vi endnu ikke kender.

Spar de 2000 kroner på nytårskrudtet væk, og brug dem på noget varigt som gavner ud i fremtiden.
Morten Egelund Rasmussen, 12-12-2017 23:31:16

-Mon Vattenfall har tilstedeværelsen af 'FIBERNET i Faxe Ladeplads' med som parameter i deres valg af servicehavn til vindmøllerne på Kreigers Flak.....!!!
Bo Jørgensen, 12-12-2017 21:57:24

Husk lige på at man kan bruge håndværkerfradraget

Så koster det meget lidt at få lagt ind.
Erik Larsen, 12-12-2017 20:46:49

Kom nu med tilmeldinger, det er måske ikke lige den nemmest tid på året til at tage beslutning om sådan en inversteing oven i julegave indkøb, måske tilmeldingerne kunne rykkes til først i det nye år...
Hilsen en der er tilmeldt❣️
God jul🎄🎄🎄
Inge, 12-12-2017 20:07:16

Ja man kan opsige det efter 1/2 år, men du må ikke bruge kablet til anden forbindelse hos andet selskab ... og deres service er elendig og forbindelsen ustabil
Susanne, 11-12-2017 18:26:50

Dejligt med lidt fakta om Fibernet! Lad os ikke vente længere på en sikker, stabil og hurtig internetforbindelse.
Marianne Bøyesen , 11-12-2017 18:18:32

HELT ENIG BO - LAD OS KOMME IGANG TIL GAVN OG GLÆDE FOR ALLE
MICHAEL, FLP., 11-12-2017 13:59:17


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Det skete igen - nøjagtig som for fire år siden
- Så skete det igen!!!
- Faxe Forsyning svarer Erik Molnit
- Faxe Forsyning tilbage til fortiden
- De hvide Dronninger ER kystsikring
- Fibernet i Faxe Ladeplads
- Faxe - Faxe Ladeplads Antenneforening og hurtig internet
- FIBERNET i Faxe Ladeplads - nye jagtmarker
- Fibernet i Faxe Ladeplads - fiber versus kobber
- Fibernet i Faxe Ladeplads - med forlænget spilletid
- Antenneforeningen er bedst og billigst
- Fibernet i Faxe Ladeplads?