Tryghedsskabende indsats i Haslev virker

Torsdag 7. december 2017 kl. 16:44

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Tryghedsskabende indsats i Haslev virker
Dialogmødet på kultunariet i efteråret, var startskuddet til at skabe mere tryghed i Haslevs natteliv.

De seneste måneders samarbejde med tryghedsskabende indsats i Haslev bymidte har båret frugt. Ikke mindst politiets øgede tilstedeværelse og zoneforbud ser ud til at have skabt en anden stemning i nattelivet.


Konkrete voldsepisoder og hærværk førte for nylig til generel utryghed i Jernbanegade i Haslevs natteliv. Efter et borgermøde om situationen blev der nedsat en tværfaglig gruppe med det formål at samarbejde om øget tryghed.

Det målrettede fokus og det tværgående samarbejde har skabt mere ro i nattelivet. Det kunne den tværgående gruppe med borgmester Knud Erik Hansen i spidsen konstatere ved gruppens første møde.

- Det glæder mig, at de deltagende repræsentanter i gruppen har taget opgaven på sig. Jeg tror, det er vigtigt med et stærkt sammenhold som modsvar til den helt uacceptable vold og uro, der har været i nattelivet, siger Knud Erik Hansen.

- Og så må jeg sige, at politiet - med alle deres muligheder i spil - er trådt stærkt ind på banen her for at løse den øjeblikkelige situation. Det er fokus og en prioritering, jeg sætter pris på og som jeg mener, er vigtig også fremadrettet, tilføjer han.

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi har patruljeret hyppigt i Haslev bymidte, og betjente har opsøgt og haft dialog med en del unge i byens natteliv gennem de seneste to måneder.

Desuden er fem unge tildelt zoneforbud - de må ganske enkelt ikke færdes i området. En af de unge har overtrådt zoneforbuddet og skal nu møde i retten. Og den slags er en så alvorlig sag, at det normalt - i førstegangstilfælde - takseres med syv dages ubetinget fængsel.

Politiet har oplyst gruppen, at der er rejst tiltale i sagen om vold mod Lars Rasmussen, som blev overfaldet i Jernbanegade, og som stod frem i medierne med opfordring til at gå i dialog om situationen.

Hvordan anmelder man?
Et tema der går igen er politiets behov for anmeldelser fra borgerne. Politiet rådgiver gerne om, hvordan man kan anmelde noget, og hvilke muligheder der er for beskyttelse, hvis man for eksempel bliver truet efterfølgende.

Gennem en periode har Faxe Kommunes SSP-medarbejdere været til stede i byen klokken 22-02 fredag og lørdag, og de har haft god dialog med mange unge. Det samme gælder Natteravnene, som i parentes bemærket godt kunne bruge flere voksne til at tage en tjans.

Arbejdet i den tværgående gruppe fortsætter med statusmøder og drøftelser af
behov for indsatser. Næste møde er den 9. januar.
Borgermøde i februar

Torsdag den 1. februar er der aftalt et opfølgende borgermøde på Kultunariet kl. 18-20.

© Copyright 2017 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- 3 spillere udvalgt til Special Olympics
- Sidste udkald til Mini-Bogmesse i Haslev
- Julestue på Det Gamle Seminarium
- Vandt 10.000 kr i Haslev Handelsstandsforenings julekonkurrence
- Faxe Rotary uddelte julehjælp til lokale kirker
- Hjælp Sparekassen med at pynte juletræ
- Fedt nyt udeområde til de unge
- Faxe Forsyning fejrer 10 års jubilæum
- Julekort er stadig moderne
- Høflig nisse åbner døren og bukker
- Klovnen Tulles juleshow gjorde mange glade
- Juletræet blev tændt