Danmark Rundt: sidste etape starter i Faxe

Torsdag 7. december 2017 kl. 10:57

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Danmark Rundt: sidste etape starter i Faxe
Borgmester Knud Erik Hansen, der er aktiv cykelmotionist, glæder sig til at Faxe bliver startby for Danmarks største cykelløb

5. august 2018: Den dag kan du godt afsætte til noget stort. 5. etape af PostNord Danmark Rundt har Vinkældertorvet i Faxe som startsted.


På et pressemøde her til formiddag præsenterede Danmarks Cykle Union og løbsdirektør Jesper Worre PostNord Danmark Rundt-ruten 2018. Det hele begynder i Aalborg i nord og fortsætter over start og målbyerne Viborg, Vejle, Næstved, Vordingborg, Nykøbing Falster og Faxe.

Det er ikke første gang, Danmarks største cykelløb kommer forbi Faxe Kommune. Det er sket flere gange, blandt andet i 2016, da feltet drønede forbi Bregentved Gods.

Men det er første gang, at der er start og festivitas i kommunen - og denne gang altså fra Vinkældertorvet i Faxe by.

Borgmester Knud Erik Hansen, der selv er ivrig cykelmotionist, er begejstret på kommunens vegne.

- Det bliver en rigtig spændende begivenhed, når dette fantastiske cykelløb gæster Faxe Kommune og Faxe by søndag den 5. august 2018. Jeg ser frem til at byde de dygtige og professionelle cykelryttere velkommen til vores smukke kommune. Og jeg håber, at rigtig mange borgere vil kigge forbi Vinkældertorvet til etapestart og også ude på ruten for at heppe, siger Knud Erik Hansen.


Faxe, Kongsted, Kobanke, Faxe Ladeplads
På løbsdagen begynder underholdningen på Vinkældertorvet ifølge PostNord Danmark Rundt-planen klokken 10.15. Der er indskrivning fra klokken 10.45, og feltet kører så afsted klokken 11.45.

- Jeg glæder mig personligt til at se løbet blive skudt i gang i Faxe, og jeg glæder mig ikke mindst over, at rigtig mange cykelsportsinteresserede får lejlighed til at se vores kommune oppefra, når der bliver tv-transmitteret direkte fra begivenheden, siger Knud Erik Hansen.

Feltet kører fra Faxe mod Rønnede via Kongsted og Kobanke - Sjællandske højeste punkt, 123 meter over havets overflade - til Faxe Ladeplads. Derfra cykler de videre til Rødvig, Stevns Klint, St. Heddinge, Hårlev, Vallø Slot og Køge. Derfra går turen så via Karlslunde Strand og Vallensbæk til Frederiksberg.

Her kører cykelrytterne 10 omgange af 6,7 kilometer. Første målpassage på Frederiksberg Allé cirka klokken 14.45. Forventet opløb cirka klokken 16.15.
I alt 785 kilometer venter de forventeligt 20 deltagende hold i PostNord Danmark Rundt 2018.

© Copyright 2017 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- 3 spillere udvalgt til Special Olympics
- Sidste udkald til Mini-Bogmesse i Haslev
- Julestue på Det Gamle Seminarium
- Vandt 10.000 kr i Haslev Handelsstandsforenings julekonkurrence
- Faxe Rotary uddelte julehjælp til lokale kirker
- Hjælp Sparekassen med at pynte juletræ
- Fedt nyt udeområde til de unge
- Faxe Forsyning fejrer 10 års jubilæum
- Julekort er stadig moderne
- Høflig nisse åbner døren og bukker
- Klovnen Tulles juleshow gjorde mange glade
- Juletræet blev tændt