Jari er tilbage i Cafe Højen

Mandag 4. december 2017 kl. 10:52

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Jari er tilbage i Cafe Højen
Jari Johansen og hans team i køkkenet har flere nyheder på menuen i Cafe Højen.

Jari er tilbage i Cafe Højen
På grund af personlige omstændigheder har Jari Johansen ikke rigtigt været til stede i Cafe Højen ved Rønnede Golfklub det sidste halve års tid

Det er han nu og er vendt tilbage, fyldt med hans sædvanlige energi og gå på mod.

-Der bliver nødt til at ske noget nyt herude. Det er vintersæson i golfklubben, men det betyder jo ikke at vi skal gå i hi – siger Jari. Jeg har fået en ny kok i køkkenet som sammen med vores elev er kommet med ideer til nye retter på menukortet, og så holder jeg lukket mandag, tirsdag og onsdag her i vintersæsonen, for i stedet at bruge kræfterne torsdag, fredag, lørdag og søndag – fortsætter han.

Cafe Højen har succes med de faste temaer på åbningsdagene og det fortsætter, dog med ændring om torsdagen. Her tilbyder man nu Familiebuffet med schnitzler, stegt kylling, kartofler, saucer og salat, og nu til nedsat pris til kr. 149,00. Fredag, lørdag og søndag er der ikke ændret på. Fredag er det stegt flæsk ad libitum, lørdag er det buffet med rødt kød og lækkert tilbehør og om søndagen står den på den populære Søndagsbrunch.

A la carte kortet har også fået flere rettelser. Nogle af de tidligere retter bliver erstattet med bl.a. Plankebøf af dansk højrebsfilet af Hereford kvæg med mos, helstegt rødspætte med kartofler og persillesovs, Tapas tallerken, helstegt svinemørbrad med grønt, flot fiskeplatte med forskelligt fisk og sidst men ikke mindst lækker burger med Brioche bolle, salat, chilimayo, syltede løg mm.
Jari Johansen forventer sig noget godt med de tiltag han har taget sammen med holdet i køkkenet og glæder sig en aktiv vinter.

– Jeg har haft det skidt i en periode, men jeg har en rigtig god fornemmelse med de nye retter. Vi holder lukket mandag, tirsdag og onsdag her i vinter men vil virkelig give den gas de 4 andre dage på ugen – siger Jari Johansen til slut.



© Copyright 2017 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Kommentarer til artiklen:
Held og lykke Jari
Arne Rohde, 04-12-2017 14:48:03


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- 3 spillere udvalgt til Special Olympics
- Sidste udkald til Mini-Bogmesse i Haslev
- Julestue på Det Gamle Seminarium
- Vandt 10.000 kr i Haslev Handelsstandsforenings julekonkurrence
- Faxe Rotary uddelte julehjælp til lokale kirker
- Hjælp Sparekassen med at pynte juletræ
- Fedt nyt udeområde til de unge
- Faxe Forsyning fejrer 10 års jubilæum
- Julekort er stadig moderne
- Høflig nisse åbner døren og bukker
- Klovnen Tulles juleshow gjorde mange glade
- Juletræet blev tændt