Flotte svømmeresultater - 11 guld, 12 sølv og 12 bronze

Fredag 1. december 2017 kl. 11:14

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Flotte svømmeresultater - 11 guld, 12 sølv og 12 bronze
Haslev Svømmeklub gjorde det rigtig godt ved Hillerød Cup - hele 35 medaljer blev det til - 11 guld, 12 sølv og 12 bronze.


De dygtige svømmere fra Haslev Svømmeklubs Konkurrenceafdeling var i weekenden 25.-26. november i Hillerød for at deltage i Hillerød Cup 2017.

For nogen af svømmerne fra talentholdet, var det første gang de skulle prøve kræfter med et stort stævne, men det kunne man ikke se, for alle svømmere nye som ”gamle” leverede fremragende resultater med mange personlige rekorder og masser af medaljer. Hele 35 medaljer blev det til, fordelt med 11 af guld, 12 af sølv og 12 af bronze.

Følgende svømmere vandt medaljer:
Christopher Vejlbo Hansen - 3 guld, 1 sølv og 1 bronze, Petrine R.E. Sørensen - 3 guld, 1 sølv og 1 bronze, Lærke Møller - 2 guld, 1 sølv og 1 bronze, Storm Meldgaard - 1 guld og 2 sølv, Emilie Lyngfeldt Boholm - 1 guld og 1 sølv, Nicoline Bohn Jakobsen - 1 guld, Noel Sander Vestergaard – 2 sølv og 4 bronze, Sisse Berg Olesen – 1 sølv og 1 bronze, Nynne Jakobsen – 1 sølv, Theodor Kongstad – 1 sølv, Nicole Jensen – 1 sølv, Sofie Nielsen – 2 Bronze, Andreas Lyngfeldt Boholm – 1 bronze, Anna Lind Petersen – 1 bronze.

Det var super flot gået af svømmerne, der i efteråret har vist stor fremgang. Dette har betydet, at flere har kvalificeret sig til Østdanske årgangsmesterskaber og/eller til Danske årgangsmesterskaber.

Det er Christopher Vejlbo Hansen, Petrine R.E. Sørensen og Lærke Møller, der har kvalificeret sig til Østdanske årgang, hvor man kun kan kvalificere sig via en kravtid i 100 eller 200 m medley.

Til Danske Årgangsmesterskaber i februar er Sisse Berg Olesen, Lærke, Petrine og Christopher kvalificeret, mens Petrine har klaret kravtider til Danske Årgangsmesterskaber på langbane, der afholdes til sommer.

Til alle stævner er der stadig mulighed for at kvalificere sig, så man håber at flere kan komme med. Det kan bl.a. ske ved Haslev Cup, der svømmes i Haslev Svømmehal 13. januar 2018.


© Copyright 2017 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- 3 spillere udvalgt til Special Olympics
- Sidste udkald til Mini-Bogmesse i Haslev
- Julestue på Det Gamle Seminarium
- Vandt 10.000 kr i Haslev Handelsstandsforenings julekonkurrence
- Faxe Rotary uddelte julehjælp til lokale kirker
- Hjælp Sparekassen med at pynte juletræ
- Fedt nyt udeområde til de unge
- Faxe Forsyning fejrer 10 års jubilæum
- Julekort er stadig moderne
- Høflig nisse åbner døren og bukker
- Klovnen Tulles juleshow gjorde mange glade
- Juletræet blev tændt