Hvide Dronninger er ikke kystbeskyttelse

Torsdag 30. november 2017 kl. 10:37

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Hvide Dronninger er ikke kystbeskyttelse
Indlæg af:
Arne Vinten Nielsen,
Kaj Ørums vej 17,
Faxe Ladeplads
Bestyrelsesmedlem af DN-Faxe

I dagsordenen for byrådets møde den 14. december bliver det sagt helt tydeligt: ”De Hvide Dronninger” i Faxe Ladeplads er ikke kystbeskyttelse og lokalplanen for lystbådehavnen og sydstranden har ikke kystsikring som sit primære formål.

Det må komme bag på mange byrådsmedlemmer, læserbrevsskribenter og beboere i Faxe Ladeplad, at Dronningerne overhovedet ingen betydning har for kystbeskyttelsen og sikring af Strandvejen.

Derfor skal de to 80 meter lange og 5½ meter høje betonkonstruktioner reguleres som enhver anden bebyggelse i byen – bortset fra at de ønskes placeret markant og forstyrrende på vores kyst, hvorfra vi alle elsker det frie udsyn over havet.
Debatten om Dronningerne (som med tiden kan udvikle sig til ”De sorte enker”) er hidtil foregået på et helt forkert grundlag, idet de fleste tror, at vi snakker om sikring af kysten og stranden – men det gør vi ikke!

De aktiviteter som betonrædslerne skal indeholde kan let og mere praktiskt foregå fra en væsentlig udvidet lystbådehavn – brug pengene og energien på lystbådehavnen i stedet for at smide dem i havet og samtidig ødelægge vores kyst og udsyn over Faxe Bugt fra en af de få kystpromenader vi har på Sjælland.
Vi håber at Byrådet nu vil slå koldt vand i blodet og overlade det til det nye byråd i 2018 at træffe en rigtig og fornuftig beslutning på baggrund af en ny retvisende debat, der ikke hviler på den fejlagtige opfattelse, at uden Dronninger vil Kystvejen og hele stranden snart være skyllet i havet.

I Danmarks Naturfredningsforening glæder vi os i øvrigt over, at Faxe Kommune arbejder aktivt for at sikre Faxe Ladeplads smukke kyst og kystsikre selve strandvejen og ser frem til en ny sandstrand – det er godt for borgerne i byen, det er godt for turismen og det er godt for det almene friluftsliv.

© Copyright 2017 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Kommentarer til artiklen:
Marianne Bøyesen, vi kan da godt ved lejlighed drøfte De Sorte Enker. Ang. syd for krusebækken foregår der ikke noget nyt - der har i årevis ligget en række stenhøfter, som nogle sommerhusejere løbende vedligeholder - det kan jeg ikke have noget imod.

Arne Vinten Nielsen, 11-12-2017 18:22:16

Arne V Nielsen, du har vist misforstået væsentlige pointer i mit indlæg fra d.19.oktober. Jeg tager gerne en drøftelse med dig.
I øvrigt er det interessant at følge, hvordan der forsøges at kystsikre syd for Krusebækåen i nærheden af Kaj Ørums vej
Hvordan forholder DN Faxe sig til dette initiativ?
Marianne Bøyesen, 04-12-2017 00:25:55

Svar på kommentarer
Til Kenneth Nielsen: se indstillingen til Erhvervs- og Kulturudvalget, som i sit møde d. 27. november vedtog at sende den uændret til Byrådet.
Til Marianne Bøyesen: prøv at genlæse dit eget valgindlæg her på siden d. 19 oktober: ”Kystsikring er dog det tungeste argument for hele det forberedende arbejde, Faxe Kommune i samarbejde med borgerne har udført” og ”Begejstringen skyldes dog udelukkende den synenergieffekt en kystsikring og fritidsaktiviteter kunne have på hinanden”. Denne synenergieffekt blev allerede forkastet med Faxe Kommunes ansøgning til Kystdirektoratet som vedtaget i Teknik- og Miljøudvalget d. 31. maj 2017 om etablering af en strand uden høfter ved sandfodring. Denne ansøgning om sandfodring er godkendt af Kystdirektoratet d. 13. november. Der kommer således ingen høfter, som du kan hænge Dronninger op på.

Arne Vinten Nielsen, 02-12-2017 09:39:50

Dronningerne har aldrig været tænkt som kystbeskyttelse. Idéen om Dronningerne er opstået på baggrund af evt. Høfter.
Hvis høfter er en nødvendighed for kystbeskyttelse i kombinationen med sandfodring, så ville der være en oplagt mulighed for at skabe en platform for vandaktiviteter så som udgangspunkt og faciliteter for vinterbadere, kajakroere, surfere m.m. Skitseplanen for Dronningerne har skabt interesse hos nogle af de store fonde i Danmark, og Faxe kommune ville her have muligheden for en merværdi af de midlerne som i forvejen reserveret til kystsikring via Fonde. Der er tale om et skitseprojekt/ idéudkast som kan tilrettes forholdene, hvis der gives tilladelse til høfter af Kystdirektoratet.
Og endelig er en udvidelse af lystbådehavnen ikke nok til at tiltrække turister, der skal være muligheder for oplevelser at komme efter.
Marianne Bøyesen, Saltema 6, Faxe Ladeplads, 01-12-2017 07:55:41

Må man være så fræk at spørger hvorledes Arne Vinten Nielsen, kan være i besiddelse af en dagsorden for et møde der ligger 14 dage ude i fremtiden? Det er end ikke lagt på kommunens hjemme side endnu?
Kenneth Nielsen, 30-11-2017 22:27:18


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Fibernet i Faxe Ladeplads?
- De Hvide Dronninger vil være en forfærdelig fejl
- Er det nødvendigt at Royal Unibrew kan bygge så højt?
- Kostpolitik eller ej?
- Hvide Dronninger er ikke kystbeskyttelse
- To forskellige forklaringer kan ikke begge være sande
- Tak for opbakningen
- Faxe Kommune skaber problemer for sig selv på rehabiliteringsområdet
- Jobopslag - leder søges til Faxe Kommune
- Uhensigtsmæssig fjernstyring
- Frivillighed - en hjertesag
- Region Sjælland dør af hjertestop