Nicoline Nybom overtager Restaurant La Mer

Onsdag 29. november 2017 kl. 14:52

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Nicoline Nybom overtager Restaurant La Mer
Nicoline Nybom overtager La Mer - skifter navn til Ko&Co og åbner til marts

Faxe Ladeplads: 41-årige Nicoline Nybom overtager Restaurant La Mer på lystbådehavnen i Faxe Ladeplads, efter Karin og Tom Frederiksen der succesfuldt har drevet stedet i over 10 år.


Nicoline Nybom, der bor i Rødvig sammen med sin mand Ronnie og deres to piger Petrea på 13 og Milla på 5 år, ejer Nybom Vine, med domicil i Store Heddinge. Firmaet sælger vine til forretninger og restauranter i hele landet - og det fortsætter hun med, selv om hun nu overtager La Mer.

Nicoline er uddannet tjener og sommelier og har gennem 10 år været medejer af en Michelin-restaurant på Kultorvet i København, men solgte sin andel da hun startede Nybom Vine i 2009.

Indtil marts vil restauranten have lukket, idet Nicoline Nybom vil renovere stedet inden hun åbner. Og når der åbnes bliver det under navnet Ko&Co - hvilket referere til, at der er tale om en bøf-restaurant.

Kvalitetsvin til forretningspriser
Der vil dog også være Dagens Ret de fleste dage - og det endda til kun 99 kr. Og som noget helt specielt, vist nok den første restaurant i Danmark, vil prisen på vin være den samme som i en forretning - så nu kan man altså få en udsøgt middag og dertil drikke en kvalitetsvin uden at blive flået...

Karin og Tom Frederiksen har endnu ikke helt faste planer om hvad de vil beskæftige sig med, men tager nu en god og lang ferie. Og så glæder de sig til nu for alvor at kunne hygge sig sammen med deres børnebørn Nicoline og Thilaa.

La Mer fortsætter uændret året ud.

Tekst og foto: Torkild Svane Kraft


Karin og Tom Frederiksen glæder sig til at få mere tid sammen med børnebørnene Nicoline og Thilaa

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Kommentarer til artiklen:
Velkommen til Ladepladsen
Kamma Schou, 02-12-2017 13:34:32

Til Nicoline Nybom
Også vi glæder os til at byde dig velkommen.
Vi er en del sejlerfamilier med børn som ved besøg i jeres dejlige havn har savnet et sted hvor man efter en lang dag på vandet kan købe et måltid mad både til børn og voksne for et rimeligt beløb.
Blot dette for ikke altid at skulle gå på pizzaria eller pølsebod. Du skal være hjertelig velkommen.

Familien Jokumsen , 01-12-2017 15:57:03

Til Nicoline Nybom!
Vi glæder os til at byde dig velkommen på Lystbådehavnen nu Karin og Tom har valgt at sælge og stoppe i "La Mer". Havnens daglige brugere og sejlende gæster har nydt mange gode måltider i de mange år værtsparret har været på stedet. Vi siger tak for det gode samarbejde - I har fortjent en god laang ferie.
Det bliver spændende at se Ko&Co når du åbner til marts, du skriver jo der skal ske noget nyt!Velkommen på Lystbådehavnen, vi ser frem til et godt samarbejde, også med dig!

Med venlig hilsen
Flemming Juel, formand, Lystbådehavnens bestyrelse
Flemming Juel, 29-11-2017 20:56:05


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Sjællands Erhvervsbeklædning overtager Sportigan i Faxe og flytter til Rønnede
- Veterantog til Dyrehavsbakken i Klampenborg
- RIF Cykelmotion har taget hul på sæsonen
- 230 efterskoleelever i udfordrende 24 timers challenge
- Candyman savner Haslev
- "Golfens Dag" i Rønnede
- Livsstilsmesse på Gisselfeld
- Personændring hos PointBiler
- Lokal udgiver bog om strikkede krammedyr
- Luft, smag og syn er nyt
- 11 klip i kørekortet
- Få indflydelse på dit lokalområde
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst