Fokus på flygtninge

Fredag 17. november 2017 kl. 09:19

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Fokus på flygtninge
Indlæg af:
Pia Backquist
Formand Dansk Folkeparti - Faxe Lokalforening

Med under en uge til kommunalvalget, så vil jeg have fokus på de flygtninge/mmigranter, der ikke vil yde - kun nyde og stille krav til det danske samfund.

Vi har i den sidste tid haft meget fokus på unge 2. generations indvandrer, der tyranniserer og udøver vold i Haslev. Unge af invandrerfamilier, hvor den danske kultur ikke har slået igennem.

Disse unge koster det danske samfund rigtig mange penge. Politiet skal være mere agtpågivende og synlig i bybilledet, hvilket de pt. er.
Ressourcer som kunne bruges andre steder. Der udstedes zoneforbud for at øvrige borgere skal føle en smule mere sikkerhed.
Men dette zoneforbud bliver hurtigt brudt, så konsekvensen skal være hurtigere og mere effektiv.

Her gør jeg opmærksom på, at boligselskaberne har den rettighed, at de kan udsætte hele familien fra deres lejebolig, hvis der er én, der udøver en kriminel handling og får en dom.

Min svigerdatter kommer fra et land i Asien og efter et år i Danmark, hvor min søn har forsørget hende (det gør han stadig), startede hun i sommers efter tildelt opholdstilladelse sin danskundervisning.

Allerede inden skolestart talte og forstod hun så godt dansk, at hun måtte fungere som tolk overfor flere af de øvrige kursister, hvor de fleste har en muslimsk baggrund. De muslimske mænd, der deltager i undervisningen, viser ikke respekt for undervisning/lærer og kvinder generelt.
De henholder sig til, at DE ikke kan læse og skrive, så det må underviseren da bare gøre for dem. Det trækker så ned for undervisningsniveau for de øvrige kursister.

Det skal dog lige siges, at min søn og svigerdatter ikke bor i Faxe kommune.

En ung kvinde, der har giftet sig med en dansk mand, forstår ikke den forskelsbehandling der er mellem hende og disse migranter/flygtninge.
Hun fortæller, at de alle uden undtagelse har den sidst nye mobil, moderigtigt tøj, og så er der flere af dem, der har en nyere bil.

Hvordan kan de have råd til det?
De har mange flere penge mellem fingrene, end min søn og svigerdatter, der lever af én indtægt.

En dansker på kontanthjælp må ikke eje noget. Noget af det første de bliver mødt med i forvaltningen er, du må sælge din bil ellers er du ikke berettiget til kontanthjælp.

Men flygtninge/migranter – de må godt?

Vi skal ikke generalisere, for der er selvfølgelig flygtninge, der gerne vil integreres, og som ikke er modvillige over for de krav og forventning som vi stiller til dem.

Men dem der hænger fast i deres hjemlands normer og kultur, deres hjemland, som de siger, at de er flygtet fra, de vil i mine øjne være bedre stillet med at komme tilbage til deres eget land med en økonomisk håndsrækning, så de kan etablerer sig på ny.
De kan være med til at genopbygge og forbedre de forhold, som de er flygtet fra. De behøver derved ikke at lave om på deres kultur, de behøver ikke at integrer sig eller lære dansk, men kan inden for eks. et halvt år rykke teltpælene op og tage hjem med en pose penge.

Det vil være en ordning, som både de og Danmark kan være tilfredse med.
Det skal dermed siges, at tager man imod den økonomiske hjælp til at flytte til sit hjemland, så frasiger man sig også rettet til at komme tilbage.

Flygtninge skal tilskønnes til at rejse tilbage til deres fædreland.

Vores kultur er så forskellig, at mange – ikke alle – men mange flygtninge, har svært ved at tilpasse sig de danske normer. Det er de mennesker, der kommer til Danmark, der skal omstille sig til de danske normer, ikke danskerne, der skal ændre adfærd, sløjfe julearrangementer, fjerne svinekød fra institutionerne og indfører halal slagtet kød i vores kultur.

Med hjælp fra støtten for repatriering af udlændinge, som har opholdstilladelse kan flygtninge være med til at hjælpe deres familier i nærområdet – altså hjælp til selvhjælp, og skal derved ikke miste deres identitet ved at lade sig integrere i Danmark. Kommuner, der sætter fokus på at sende flygtninge hjem, vil få en sundere økonomi, der kan tilgodese danskernes værdighed.

De udlændige, der kommer til Danmark på falske papir og som ikke får opholdstilladelse, de skal meget hurtigere sendes ud af landet og tilbage til nærområdet i eget land, vel at mærke i beskyttede lejre.

De udlændinge, der ikke har opnået dansk statsborgerskab, og som bliver kriminelle, de skal udvises med det samme og afsone deres straf i deres oprindelsesland. Der hvor de har statsborgerskab, og der skal være konsekvens ved den mindste forbrydelse.

Dermed vil jeg ikke sige, at danskere er ufejlbarlige, vi har også mange danskere, der begår kriminalitet og de bliver behandlet efter dansk lovgivning. Udlændinge skal behandles efter den lovgivning, hvor de er statsborgere.

Mit navn er Pia Backquist, og jeg stiller op til Kommunevalget d. 21.
november på liste O – for Dansk Folkeparti i Faxe, som kandidat nr. 6.

© Copyright 2018 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Kommentarer til artiklen:
Umiddelbart tænker jeg, at en forskel på en flygtning fra fx. Syrien og din svigerdatter fra et asiatisk land kunne være: Syrien var ikke et fattigt land - de mennesker havde fuldstændig det samme som os i Norden. Telefoner, huse, biler, firmaer osv. Derfor man måske fortsat har en nyere telefon.
En asiat (nu ved jeg ikke lige hvilket område din svigerdatter kommer fra) kommer ofte fra fattigere kår end (igen) os her i Norden.
En flygtning på integrationsuddannelse får 65 kroner i timen!!
Jeg ville under ingen omstændigheder arbejde for den "løn" Ville du Pia?
En aftale der er lavet med Faxe Bryggeri.
Nå det så er sagt, så er det ikke fordi jeg er overdrevent uenig..... Man skal indordne sig og respektere det land man er flygtet til osv.
Ansvaret for god integration går begge veje.
Anna Jørgensen , 17-11-2017 19:24:30


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Haslev franarret sin identitet
- Hastighed gennem Roholte
- Manglen på arbejdskraft er et fælles ansvar
- Der er noget galt med forvaltningen af vores penge
- Angående nyttejobs...
- Lysreklamesøjle - trykker varmen eller?
- Mere om stier i kommunen
- Bier, blomster og en ikke særlig farbar skovvej
- Hvad skal pladsen hedde?
- René Tuekær: Faxe Svømmehal lukker ikke
- Cykelsti mellem Rønnede og Faxe
- SKAT foretager ejendomsvurderinger
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst