Pengene har det bedst i borgernes lommer

Torsdag 9. november 2017 kl. 11:35

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Pengene har det bedst i borgernes lommer
Indlæg af:
Birger Holm Brøndberg
Pilebakken 1
4654 Faxe Ladeplads
Formand for Liberal Alliance i Faxe og kandidat til kommunalvalget

Økonomi- og indenrigsministeriet anbefaler en likviditet på 2.000 kr. pr. borger som minimum i kommunerne, men i Faxe er niveauet over kr. 3.000 - hvorfor skal kommunen være bank for dig?

Der ligger således en stor mulighed for kommunerne og også Faxe i at lette skatten for borgerne uden at opkræve mere end de allerede gør. Ved faktisk at nøjes med at opkræve det de skal og som burde være nødvendigt, kan vi i fællesskab ved omhyggelig administration og ressourceanvendelse sikre bedre kommunal velfærd og samtidig mere privat velfærd i dit eget liv, hvor du bestemmer.

Som liberal er jeg af den overbevisning, at du som borger er ekspert i dit eget liv. Du ved bedre end politikerne på rådhuset, hvad der giver dig værdi i hverdagen. Hvad du og din omgangskreds ønsker at bruge penge på. Derfor er det en prioritet for Liberal Alliance at få kigget på kommuneskatten, som vi gerne ser sænket.

En skattelettelse på 1%-point i Faxe Kommune betyder mere luft i økonomien til dig og dem du holder af, og derved flere muligheder for alle borgere i Faxe Kommune. Ifølge vores plan vil der være følgende gevinst ved en sådan lettelse for familier med 2 børn:
- LO-par: 4.661 kr.
- Funktionær-par: 7.596 kr.
- Direktør-par: 7.052 kr.
- Kontanthjælps-par: 2.631 kr.

Ligeledes ved den udeboende studerende med et fritidsjob kunne se frem til 1.478 kr. mere om året, imens et pensioneret ægtepar kan regne med 1.838 kr. årligt i sparet skat.

Prøv at forestille dig hvis bare en lille del af de penge blev investeret i lokale forretninger, hos lokale håndværkere, caféer, restauranter etc. - det vil betyde virkelig meget for vores kommune og vores arbejdspladser.

Pengene skal blandt andet komme fra at bruge mindre på administration og bureaukrati, øget brug af private leverandører, hvor en række analyser viser millioner af kroner i potentiale, og ikke mindst fra almindelig økonomisk mådehold og sund fornuft. Det er jo andre menneskers penge vi arbejder med i kommunalbestyrelsen.

Du behøver ikke v æ l g e mellem kommunal velfærd og skattelettelser. Virkeligheden viser, at vi kan få begge dele.

© Copyright 2017 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Vi er Social Konservative i Faxe kommune
- Venstres disrespekt for demokratiet
- Fokus på flygtninge
- Lad pædagogerne være pædagoger
- Hvad skal vi spise i aften? Lækker mad igen? :-)
- Vækst... hvad er det?
- Hvad skal de næste 4 år huskes for?
- Radikale Venstres ambitioner for naturen
- Rygte afkræftes: AL Mode lukker IKKE
- DF - og kommunevalget i Faxe
- Borgerservice - også udenfor de store byer
- Tak for gode samtaler I Faxe Ladeplads. Og hvad med asfalt?