Hvad er det for nogle gule kasser der er sat op?

Onsdag 8. november 2017 kl. 11:08

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Hvad er det for nogle gule kasser der er sat op?
Valg: Der gik ikke lang tid før en række gule kasser, med et sort kryds på, var stillet op, før folk stillede undrende spørgsmål på de sociale medier.

Kasserne er på 3,375 kubikmeter med et stort sort kryds på den ene side. Men kasserne er hverken nye el-skabe, affaldsbeholdere eller noget helt tredje.

Det er påmindelser. Blikfang der skal minde os om kommunal- og regionsvalget den 21. november.

Faxe Kommune har sat kasserne op i alle kommunens bysamfund: Faxe, Faxe Ladeplads, Karise, Haslev, Rønnede, Terslev og Dalby.

Hvorfor er de egentlig gule? Kasserne er gule for at matche den landsdækkende kampagne, som Kommunernes Landsforening står bag for at få flest mulige stemmeberettigede borgere til at tage del i demokratiets festdag - nemlig valget den 21. november.

Må man skrive på kasserne? Ja! Hvis man har lyst til at skrive, hvorfor man synes det er vigtigt at stemme, så skriv løs.

Må man tage kasserne med hjem? Nej.

Hvem har lavet kasserne for kommunen? Det har de gode folk hos FSU, Faxe Sociale Udviklingscenter.

Fortæl en ung om valget
Ved kommunalvalget i 2013 stemte 72,3 procent af de stemmeberettigede i Faxe Kommune.

De mindst flittige ved stemmeurnerne var de 22-29-årige. Kun 49 procent af denne målgruppe stemte, hvilket var fem procentpoint under landsgennemsnittet.

Hvis nogen derude kender unge mennesker i aldersgruppen 22-29 år, så prik til dem.

For husk: Hvis man ikke stemmer, så bestemmer de andre.

Man kan læse mere om, hvad kommunerne laver på www.stem.dk.

Og på Faxe Kommunes hjemmeside under „valg“ er der lister over de ni opstillede partiers hjemmesider og Facebooksider, så man kan læse mere om kandidaterne og partiernes mærkesager.


© Copyright 2017 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Kommentarer til artiklen:
Hvad har det pjat kostet, at lave ?
Stille op og tage ned ?
Lastbiltransport ?
Har vi for mange penge i denne kommune ?
Erik Jørgensen, 10-11-2017 10:38:09


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Sosu-elev vandt Sosu Skills
- Benjamin og Lucas til VM
- Så er det ved at være juleteatertid!
- Baldoni’s julecirkus kommer til Haslev
- Årets juniorfrisør
- Vil mødes med statsministeren
- BLÅ mikro- og minispejderes divisionstræf
- Motion for livet…
- Danmarks hyggeligste juletorv er på Gisselfeld
- Musikcafe og valg til bestyrelsen
- Livsøjeblikke – Anders Laugesen
- Flot forestilling