Lungedag på Faxe Sundhedscenter

Tirsdag 7. november 2017 kl. 11:16

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Lungedag på Faxe Sundhedscenter
Alt for mange danskere går rundt og mister pusten, fordi de overser symptomer fra lungerne.

Op mod 600.000 danskere har en kronisk lungesygdom. Mange ved det ikke selv, fordi de overser symptomer som f.eks. hoste og åndenød. Lungeforeningen står derfor bag den årlige Internationale Lungedag i Danmark, hvor borgere i Faxe Kommune kan få et lungetjek onsdag den 15. november.

Udfordringen med alle kroniske lungesygdomme er, at symptomerne kan virke harmløse, og man kan vænne sig til dem eller bortforklare dem med f.eks. dårlig form.

Men oplever man lungesymptomer i mere end to måneder i træk, er det vigtigt, at man får målt sin lungefunktion. Lungefunktionsmålingen kan give en indikation på, om man er syg, og kan hurtigt afsløre, om der er behov for et besøg hos lægen.

Symptomerne på alle kroniske lungesygdomme er f.eks. hoste, slim fra lungerne, pibende eller hvæsende vejrtrækning og åndenød.

En lungefunktionsmåling foregår ved, at man puster i et apparat, der måler hvor meget og hvor hurtigt, man kan puste luft ud af lungerne. Målingen gør ikke ondt, og man får svar med det samme.

- Det er helt unødvendigt, at mange går rundt og mister pusten. Hvis det viser sig, at man har en kronisk lungesygdom, så er der gode behandlingsmuligheder med rygestop, træning og medicin.

Program for lungedag den 15. november kl. 13.30-18.00 i forhallen på Faxe Sundhedscenter.

Kl. 13.30-14.00: Velkommen og intro til lungedagen v/ Faxe Kommunes lungekor.
Kl. 14-14.15 og kl. 16-16.15: Har jeg mon KOL? Oplæg v/ sundhedskonsulent.
Kl. 14-18: Måling af lungefunktion v/ sygeplejerske.
Kl. 14-18: Kort samtale om rygestop og mulighed for tilskud til rygestopmedicin v/ rygestoprådgiver.

© Copyright 2017 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


Flere nyheder i denne sektion:

- Sosu-elev vandt Sosu Skills
- Benjamin og Lucas til VM
- Så er det ved at være juleteatertid!
- Baldoni’s julecirkus kommer til Haslev
- Årets juniorfrisør
- Vil mødes med statsministeren
- BLÅ mikro- og minispejderes divisionstræf
- Motion for livet…
- Danmarks hyggeligste juletorv er på Gisselfeld
- Musikcafe og valg til bestyrelsen
- Livsøjeblikke – Anders Laugesen
- Flot forestilling